Spring til indhold

Kom med til Gamescom- computerspilmessen i Køln den 20.-24. august 2025

Dansk Erhverv inviterer i samarbejde med Games Denmark aktører i den danske spilindustri til at blive en del af en dansk, national stand ved den årlige Gamescom-messe i Køln, som er verdens næststørste messe for spilbranchen, og som i år løber af stablen den 20.-24. august 2025.
Bemærk: den faktiske pris for deltagelse finder du længere nede på siden.
Event
Konference

Kom med til Gamescom-computerspilmessen i Køln den 20.-24. august 2025

Messeplatz, Messeplatz 1, 50679 Køln, Tyskland
Gem
Indhold

Vi gentager successen fra sidste år med etablering af en fælles dansk stand på messen, der vil give de deltagende danske spilvirksomheder fine muligheder for kundemøder, investordialog og networking med de ca. 350.000 messedeltagere, som hvert år lægger vejen forbi Gamescom i Køln.

Dansk Erhverv organiserer den danske stand på Gamescom med tilskud fra Udenrigsministeriet (Trade Council) med henblik på at give de deltagende danske virksomheder optimale betingelser for at kunne mødes med de rigtige internationale kunder og forretningsforbindelser og komme ud i verden med deres produkter. Projektet har karakter af et eksportfremstød og gennemførelsen er afhængig af, at et tilstrækkeligt antal virksomheder melder sig til.

For at kunne deltage i dette eksportfremstød med tilskud fra Udenrigsministeriet, er det en forudsætning, at man som virksomhed opfylder EU’s ”de minimis”-regler via et virksomhedsskema, som man får tilsendt efter tilmeldingen. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens virksomhed opfylder disse regler, er man meget velkommen til at kontakte Michael Bremerskov Jensen, fagchef for International Handel i Dansk Erhverv på email mje@danskerhverv.dk eller tlf. +45 3175 2400. Hovedreglen er, at man som virksomhed ikke må have modtaget mere end 300.000 euro i statsstøtte (corona-relateret støtte skal ikke medregnes) indenfor de seneste 3 kalenderår.

Deltagerpriser:

Pakke A: 14.500 kr.
Tilmeld 1 person pr. virksomhed, hvis i er mellem 1-5 deltagere.
Tilmeld 2 personer pr. virksomhed, hvis I er mellem 6-10 deltagere.

· Adgang til Gamescom B2B-området (5 personer pr. Virksomhed)
· Virksomhedsbranding på standen (logo + video)
· Meet-2-Match-account (mødebooking-portal)
· Adgang til loungeområde
· Mødefaciliteter i et åbent areal på standen

Pakke B: 27.500 kr.
Tilmeld 1 person pr. virksomhed, hvis i er mellem 1-5 deltagere.
Tilmeld 2 personer pr. virksomhed, hvis I er mellem 6-10 deltagere.

· Adgang til Gamescom B2B-området (5 personer pr. Virksomhed)
· Virksomhedsbranding på standen (logo + video)
· Meet-2-Match account (mødebooking-portal)
· Adgang til loungeområde
· Egne lukkede mødelokaler med branding

  • 08.00 - 08.00

    Kom med til Gamescom- computerspilmessen i Køln den 20.-24. august 2025

    08.00 - 08.00
    Jeg ønsker Pakke A - 14.500,00 DKK
    Din pris
    Medlemmer
    14500 kr.
    Ikke-medlemmer
    14500 kr.
    Jeg ønsker Pakke B - 27.500,00 DKK
    Din pris
    Medlemmer
    27500 kr.
    Ikke-medlemmer
    27500 kr.

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.

EU & Internationalt

Michael Bremerskov Jensen

Fagchef for Global Markedsudvikling