Spring til indhold

Elever og lærlinge

På dette kursus sætter vi fokus på alle dele af virksomhedernes proces med at have elever og lærlinge under uddannelse i virksomhederne. Vi gennemgår trin for trin, hvad man som virksomhed skal være opmærksom på, hvilke rettigheder og pligter både virksomhed og elev/lærling har både før, under og efter indgåelse af en uddannelsesaftale.
Kursus
Kursus

Elever og lærlinge

Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    990 kr.
  • No show gebyr
    500 kr.
Ekskl. moms
Gem
Indhold

Vi ser på, hvilke udfordringer man kan møde undervejs, hvordan man håndterer disse, når de opstår, men også hvordan man kan arbejde med at gennemføre så frugtbart et udddannelsesforløb som muligt, og for begge parter.

Vi gennemgår blandt andet de forskellige typer uddannelsesaftaler, hvordan de udfyldes korrekt, hvilken overenskomst der gælder for den enkelte elev/lærling, og hvad betyder overenskomsten egentligt, samt hvad man gør, hvis der undervejs i uddannelsestiden opstår udfordringer.

Der vil på kurset være særligt fokus på deltagernes erfaringer fra praksis og hverdagen ude i virksomhederne, så der inden for de enkelte emner vil blive anvendt konkrete og rigtige eksempler på situationer og problemstillinger og mulige løsninger.

På kurset gennemgår vi de vigtigste regler i forhold til:

  • Relevant lovgivning for elever.
  • Uddannelsesaftaler og hvad skal der stå i uddannelsesaftalen? 
  • Er ansættelsesforholdet omfattet af en overenskomst, og hvilken betydning har det? 
  • Elevforholdets uopsigelighed, herunder mulighederne for ophævelse af uddannelsesaftalen.
  • Trepartsaftale om beskyttelse imod seksuel chikane.
  • Elevers barsel og længerevarende sygefravær, herunder de nye barselsregler samt forlængelse af elevaftalen.
  • Mulighederne for refusion for løn og pension under skoleperioder.
  • Konsekvenser når virksomheder ikke tager elever nok.
  • Lærepladsen.dk som rekrutteringsplatform.

Målgruppe
HR-medarbejdere og virksomhedsledere.

Frister

  • Tilmeldingsfrist d. 4. december 2025
  • Afmeldingsfrist d. 4. december 2025

Oplægsholdere

Louise Holm Sommer

Chefkonsulent, advokat

Dansk Erhverv

Marianne Kragh

Seniorchefkonsulent

Dansk Erhverv

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.