Fra den 1. oktober 2024 skal alle webshops, der sælger alkohol eller tobak, gennemføre alderskontrol. 
Sikkerhedsstyrelsen vil kontrollere, at alle former for fjernsalg af tobak, nikotin og/eller alkohol til forbrugere har en IT-løsning til aldersverifikation. 

Fjernsalg defineres som en handelssituation, hvor sælger og kunde ikke mødes fysisk ved bestilling og betaling. 

Systemet skal kunne bekræfte, at køberen er over den krævede aldersgrænse, før købet kan gennemføres. En simpel pop-up eller checkboks, der spørger, om køberen er over 18 år, er derfor ikke længere tilstrækkelig. 

Ved tilsyn kan hver webshop blive bedt om at dokumentere, hvordan deres system effektivt verificerer kundens alder, inden købet gennemføres. 

Hvis du sælger tobak, nikotin eller alkohol online eller planlægger at gøre det, skal du således have et aldersverifikationssystem. 

ePay vil præsentere deres løsning i studiet, som automatisk validerer køberens alder ved betaling og dermed hjælper webshopejere med at overholde de nye krav. 

Frister

  • Tilmeldingsfrist d. 8. januar 2025
  • Afmeldingsfrist d. 8. januar 2025

Oplægsholdere

Jens Wedenborg

Chefkonsulent

Dansk Erhverv

Morten Gulstad

Co-founder & CEO

ePay

Kontakt

Kursus og Event

3374 6072kursus@danskerhverv.dk

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.