Møde i Dansk Erhvervs Energinetværk
Møde i Dansk Erhvervs Energinetværk
-
Medlemmer0 kr.
-
Ikke-medlemmer0 kr.
Energinetværksmødet vil denne gang sætte fokus på datacentre og deres rolle i et elektrificeret energisystem. Datacentrenes elforbrug er steget markant de seneste år, både i Danmark og internationalt, i takt med øget digitalisering, cloud-services og fremvæksten af AI. Det rejser nye spørgsmål for både energiproduktion, netudbygning og fleksibelt energiforbrug.
Vi ser nærmere på hvordan datacentre kan tænkes mere aktivt ind i energisystemet – både som en udfordring, når det gælder kapacitet og forbrugsprofil, men også som et muligt aktiv i form af fleksibelt forbrug og udnyttelse af overskudsvarme.
Til mødet vil en række virksomheder og aktører (TBA) dele deres perspektiv på datacentrenes rolle i fremtidens energisystem – herunder på baggrund af konkrete erfaringer og analyse, der giver netværket et indblik i mulighederne og barriererne.
Der vil som altid være rig mulighed for at netværke, drøfte emnerne med hinanden såvel som at stille spørgsmål til oplægsholderne.
Du kan tilmelde dig netværksmødet her. Det endelige program vil blive eftersendt.
Vi håber meget, at vi ses den 16. januar.
Frister
- Tilmeldingsfrist d. 16. januar 2026
- Afmeldingsfrist d. 16. januar 2026
Kontakt
Kursus og Event
Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.