Spring til indhold

Netværksmøde: Go-to-Market i forsvarssektoren

Hvordan kommer din virksomhed ind på forsvarsmarkedet og hvordan skalerer I forretningen, når først døren er åben?

Dansk Erhverv sætter fokus på vejen fra potentiale til forretning i forsvarssektoren.
Mød Forsvaret, etablerede forsvarsvirksomheder og eksperter, og få konkrete perspektiver på salg og udbud, partnerskaber og underleverandørmuligheder, rekruttering, finansiering, jura og public affairs. Eventet er målrettet virksomheder, der vil ind på eller skalere i det danske forsvarsmarked.
Event
Netværk

Netværksmøde: Go-to-Market i forsvarssektoren

Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K
  • Medlemmer
    0 kr.
  • Ikke-medlemmer
    0 kr.
  • No show gebyr
    0 kr.
Ekskl. moms
Gem
Indhold

De markant øgede investeringer i forsvar og sikkerhed skaber nye forretningsmuligheder for danske virksomheder. Men forsvarsmarkedet adskiller sig på en række områder fra traditionelle kommercielle markeder, og særligt for nye aktører og SMV’er kan vejen fra en relevant løsning til en skalerbar forretning være kompleks. 

På Go-to-Market i forsvarssektoren sætter Dansk Erhverv fokus på de konkrete forhold, virksomheder skal navigere i for at komme ind på forsvarsmarkedet og udvikle deres forretning. 
Dagen giver blandt andet indblik i samarbejdet med Forsvaret, udbud og indkøbsprocesser samt erfaringer fra virksomheder, der allerede sælger materiel og løsninger til Forsvaret. Samtidig ser vi på mulighederne for at blive underleverandør til etablerede forsvarsvirksomheder, herunder hvilke krav de større aktører stiller til nye samarbejdspartnere. 
Men markeds adgang er kun første skridt. Skal virksomheden vokse, kræver det også de rette kompetencer, kapital og rammer. Derfor sætter vi også fokus på rekruttering og opbygning af organisationen, finansiering af vækst, centrale juridiske overvejelser samt public affairs i en sektor, hvor myndigheder og politiske beslutninger spiller en væsentlig rolle. 
Målet er at give virksomhederne en praktisk forståelse af forsvarsmarkedet og konkrete perspektiver på, hvordan de kan gå fra market entry til skalering. 

Eventet henvender sig særligt til SMV’er, startups, scale-ups og virksomheder fra den civile industri, der ser et forretningspotentiale i forsvarssektoren.

Netværksmøde: Go-to-Market i forsvarssektoren
27. nov. 2026 kl. 10.00-15.00
Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K

Frister

  • Tilmeldingsfrist d. 25. november 2026
  • Afmeldingsfrist d. 25. november 2026

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.