Spring til indhold

Canada – Denmark Clean Fuels Delegation: Power-to-X, Hydrogen & Biogas

Dansk Erhverv arrangerer i samarbejde med Brintbranchen og den danske ambassade i Canada et erhvervsfremstød til Canada med fokus på Power-to-X, brint, biogas og grønne brændstoffer.
Event
Studietur

Canada – Denmark Clean Fuels Delegation: Power-to-X, Hydrogen & Biogas

Canada
  • Medlemmer
    19.100 kr.
  • Ikke-medlemmer
    19.100 kr.
Ekskl. moms
Gem
Indhold

Canada positionerer sig som en vigtig fremtidig leverandør af grønne brændstoffer samt brint, Power-to-X, ammoniak og biogas. Med store naturressourcer, adgang til vedvarende energi og stærk politisk opbakning er der et betydeligt potentiale for udvikling af nye energiværdikæder, produktion og eksport til Europa. Samtidig er der et ikke ubetydeligt aftagermarked i Canada.  

Markedet er fortsat under opbygning, og danske virksomheder har gode muligheder for at positionere sig tidligt med løsninger inden for brint, PtX, biogas og grøn energiinfrastruktur. Adgang til de rette myndigheder, projektudviklere, energiselskaber og investorer er afgørende for at forstå rammevilkår, konkrete projekter og kommercielle muligheder. 

Deltagerpris: 

Deltagergebyret pr. virksomhed forventes at blive 19.100 kr., som dækker to deltagere fra virksomheden.Hvis en virksomhed ønsker at deltage med flere end to personer, pålægges et ekstragebyr på 1.500 kr. pr. yderligere deltager. Deltagergebyret inkluderer aktiviteterne i programmet. Udgifter til overnatning og fly til/fra Canada er ikke inkluderet.  

Deltagergebyret er baseret på, at det lykkes at samle et tilstrækkeligt antal deltagende virksomheder, og hvis dette mod forventning ikke lykkes, vil deltagergebyret enten efter forudgående orientering komme til at stige en smule, eller alternativt vil fremstødet blive aflyst.  

Program (tentativt): 

Der planlægges en fire-dages delegation til Canada fra den 28. september til 1. oktober 2026 med aktiviteter i Ottawa, Trois-Rivières og Montreal. Deltagende virksomheder kan forvente at få en bedre forståelse for rammebetingelserne for grønne brændstoffer og biogas i Canada og få mulighed for at møde canadiske myndigheder, industripartnere, investorer og andre centrale aktører. 

Programmet vil dække emner fra produktion og finansiering til distribution, eksport og anvendelse af brint, Power-to-X, biogas og andre grønne brændsler. Derudover vil der være fokus på, hvordan danske virksomheder kan indgå i udviklingen af Canadas grønne energiinfrastruktur og positionere sig som relevante samarbejdspartnere i kommende projekter. 

I Ottawa vil programmet fokusere på rammevilkår, markedsudvikling og værdikæder for biogas og grønne brændsler. Her forventes deltagerne at møde myndigheder, brancheorganisationer, finansielle aktører og virksomheder med interesse i brint, PtX, biogas og lavemissionsbrændsler. 

Delegationen deltager desuden i HyVolution-konferencen i Trois-Rivières, som samler centrale aktører inden for brint og Power-to-X. Konferencen vil give deltagerne mulighed for at opnå synlighed, netværke med canadiske og internationale aktører og få indblik i konkrete projekter og markedsmuligheder. 

I Montreal vil der være virksomhedsbesøg og møder med fokus på projektudvikling, teknologi og eksportinfrastruktur, herunder dialog med udviklere, teknologivirksomheder og havneaktører. Programmet afsluttes med fokus på konkrete samarbejdsmuligheder og opfølgning. 

Der vil løbende indgå netværksaktiviteter og matchmaking i programmet, herunder en reception faciliteret af den danske ambassade. 

Programmet er stadig under udarbejdelse og vil blive opdateret løbende. 

Frister

  • Tilmeldingsfrist d. 14. august 2026
  • Afmeldingsfrist d. 21. september 2026

Kontakt

Kursus og Event

Åbningstider på telefonen er hverdage mellem kl. 8 - 16.