Spring til indhold

Sundhedspolitisk Topmøde

Hvert år inviterer Dansk Erhverv til Sundhedspolitisk Topmøde, hvor vi samler ledende beslutningstagere, eksperter, sundhedsprofessionelle og erhvervsliv for at gå i dybden med de største forandringer og muligheder, der former fremtidens sundhedsvæsen i Danmark og Europa. Se eller gense højdepunkterne og hold dig opdateret på Sundhedspolitisk Topmøde her.

Sundhedspolitisk Topmøde

Sundhedspolitisk Topmøde stiller skarpt på de strukturer, investeringer og samarbejdsformer, der skal gøre Danmark og Europa klar til de sundhedsudfordringer, der allerede presser sig på. Hvert år dykker vi ned i et aktuelt hovedtema, der sætter retningen for den sundhedspolitiske debat.

Til Sundhedspolitisk Topmøde bliver visioner til debat, og investeringer, innovation og nye strukturer sættes under lup med ét fælles mål: Styrke sundheden for kommende generationer.

Tirsdag den 2. december åbnede vi endnu engang dørene til Sundhedspolitisk Topmøde, hvor sundhedsinvesteringer som nøglen til fremtidens sundhedsvæsen var i fokus. Dagen bød på inspirerende indsigter og perspektiver, der kan danne afsæt for den videre debat om, hvordan vi skaber et både bæredygtigt, innovativt og konkurrencedygtigt sundhedsvæsen. Du kan se eller gense højdepunkterne fra Sundhedspolitisk Topmøde 2025 herunder:

Sundhedspolitisk Topmøde 2025

Tidligere overvismand & professor i økonomi, AAU, Torben M. Andersen var dagens første keynotespeaker og stillede skarpt på sundhed som investering.

Billede af Torben M. Andersen

Dagens første paneldebat tog afsæt i, hvordan dansk sundhedsinnovation kan blive forbillede i en europæisk kontekst.

Billede af de fem deltagende i første paneldebat
Anders Kühnau (formand for Danske Regioner & Regionsrådsformand), Mikkel Skovborg (senior vice president, Novo Nordisk Fonden),  Claus Richter (adm. direktør, Diabetesforeningen), Søren Lunde (næstformand, Sundhed Danmark) & Per Larsen (sundhedsordfører & medlem af Folketinget (C))

 

Dagens anden keynote var Dorte Sindbjerg Martinsen, EU-professor, KU, der førte os gennem sundhedspolitik som grunsten i Europas robusthed og konkurrenceevne.

Billede af EU-professor Dorte Sindbjerg Martinsen

Europaminister Marie Bjerre gav indsigter i regeringens ambitioner og perspektiver på det europæiske samarbejde og syn på fremtidens Europa.

Billede af Europaminister Marie Bjerre

Dagens anden paneldebat kredsede om, hvordan sundhed kan blive en nøglekomponent i europæisk samarbejde og modstandsdygtighed.

Billede af dagens anden paneldebat
Petra Zoellner (director, regulatory affairs, Medtech Europe), Rasmus Møgelvang (direktør, Rigshospitalet), Jakob Riis (CEO, Falck) & Hans Martens (senior advisor on European health policy)

 

Tusind tak for en inspirerende, indsigtsrig og engageret dag. Vi glæder os til at byde jer velkommen igen i 2026!

Billede fra salen til Sundhedspolitisk Topmøde 2025

Er du nysgerrig på de tidligere topmøder?

Sundhedspolitisk Topmøde 2023

Til Sundhedspolitisk Topmøde 2023 satte vi fokus på, hvordan vi nytænker og fremtidssikrer et presset sundhedsvæsen i takt med flere ældre og kronikere, med særligt fokus på løsninger tæt på borgernes eget hjem.

SE ELLER GENSE HØJDEPUNTKERNE FRA 2023 HER
Sundhedspolitisk Topmøde 2022

Til Sundhedspolitisk Topmøde 2022 blev det drøftet, hvordan investeringer i sundhed kan skabe stor samfundsmæssig værdi og blive afgørende for at fremtidssikre vores velfærdssamfund.

LÆS MERE OM INDSIGTERNE FRA 2022