Spring til indhold

Medlemmerne spørger om brugeranmeldelser

21. juni 2016

Trustpilot og andre brugeranmeldelsessider har stor betydning, men kan du sende en opfordring til brugeranmeldelse uden samtykke – eller er det spam?

Et medlem henvendte sig, da han var kommet i tvivl om, hvorvidt det er spam, når en virksomhed udsender en opfordring til at anmelde et produkt eller anmelde et køb på Trustpilot.

Svar: En mail, der bare indeholder en opfordring til at rate virksomheden - efter at der er foretaget et køb af en vare eller en ydelse – er ikke ulovlig spam. Det er en forudsætning, at mailen ikke indeholder tilbud, omtale af produkter eller omtale virksomheden (branding). Det er ikke branding at lade virksomhedens navn fremgå af mailen.

Du kan læse mere i denne udtalelse fra Forbrugerombudsmanden

Kan man belønne en kunde for at foretage en brugeranmeldelse?

Hvis en virksomhed tilbyder kunder en belønning for at anmelde virksomheden på en brugeranmeldelsesplatform - fx deltagelse i en lodtrækning – skal man være opmærksom på Forbrugerombudsmandens retningslinjer for offentliggørelse af brugeranmeldelser.

Det fremgår af afsnit 7 i retningslinjerne, at virksomheder bør være tilbageholdende med at tilbyde modydelser, fx deltagelse i konkurrencer som belønning for indgivelse af brugeranmeldelser, da det vil øge risikoen for en anden og mere positiv bedømmelse, end når der ikke tilbydes en sådan fordel.

Efter Forbrugerombudsmandens opfattelse vil en sådan belønning dog ikke udløse en overtrædelse af markedsføringslovens regler, hvis virksomheden i e-mailen gjorde det tydeligt for modtagerne, at de ville deltage i lodtrækningen uanset, om de skrev en positiv eller negativ brugeranmeldelse.

Artiklen blev oprindeligt publiceret på fdih.dk

Sidste nyt fra Dansk Erhverv i din indbakke

Få seneste nyt om digital handel

Når du tilmelder dig nyheder fra Dansk Erhverv, giver du samtykke til at modtage faglige og politiske nyheder og analyser, samt efter omstændighederne tilbud om kurser, netværk, konferencer og andre events, der i nogle tilfælde leveres af eller i samarbejde med vores partnere. Du vil også kunne modtage information om rabat på produkter og services i vores medlemsfordelsprogram.

Indtast dit fornavn
Indtast dit efternavn
Indtast en gyldig email

Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet. Læs mere om vores persondatapolitik her.