{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Andelshavernes aktive ejerskab er i praksis meget vanskeligt og udfordret i de store energiselskaber, hvor den enkelte andelshavers økonomiske interesse er beskeden, og det er de færreste, der følger med i, hvad der foregår.
I et debatindlæg i JP den 7. august 2017 med titlen: ”Vi vil huske alle andelshavere på, at de hver og én er ”elkonger” og ”eldronninger”, maler formændene fra nogle af de store andelsejede energikoncerner et skønmaleri, når de sammenligner andelsbevægelsen på energiområdet med landbrugets succesfulde andelsselskaber.
Virkeligheden er, at andelshavernes aktive ejerskab i praksis er meget vanskeligt og udfordret i de store energiselskaber, hvor den enkelte andelshavers økonomiske interesse er beskeden, og det er de færreste, der følger med i, hvad der foregår. Derfor er det langt fra tilstrækkeligt, når formændene i lyset af debatten om el-selskaberne tvivlsomme sideaktiviteter lover, at de ”vil huske alle på, at der er et demokrati, hvor alle har en stemme og kan være med til fortsat at sikre lave priser, høj kvalitet og langsigtet værdiskabelse til gavn for hele samfundet”, som det så smukt er formuleret i indlægget.
Hvis det aktive ejerskab i energisektorens andelsselskaber skal fungere, må man begynde med at anerkende de udfordringer, som medlemsstyret står over for. Dernæst skal der være en klar og entydig målsætning for selskabet om at sikre forsyning og lave priser. Målsætningen og fokus på økonomiske resultater skal ikke forstyrres og sløres af ”samfundshensyn”, og det er i den forbindelse i øvrigt forkert, når det i debatindlægget hævdes, at landbrugets andelsselskaber er etableret for at varetage samfundshensyn. En af styrkerne ved landbrugets andelsselskaber har derimod været, at de har koncentreret sig om at sikre andelshaverne den bedst mulige afregning af deres leverancer. Andelsbevægelsen har bestemt haft en positiv virkning på samfundet, men den er opstået som følge af, at selskaberne har forfulgt en klar økonomisk målsætning.
Endvidere må man notere sig, at mange energiselskaber har en monopolstilling. Det er et godt argument for at sikre energiforbrugernes fortsatte indflydelse og understreger samtidig nødvendigheden af, at selskaberne koncentrerer sig om deres kerneopgave og ikke blander økonomien mellem kerneopgaven og sideaktiviteter.