Bocians klumme: Lastbilerne viser væksten

En gammel lidt tør økonom-vittighed lyder: ”Gud opfandt økonomen for, at meteorologen ikke skulle have dårlig samvittighed over ikke at kunne forudsige vejret”. Ligesom meteorologen forsøger at forudsige vejret, så forsøger vi økonomer nemlig at forudsige, hvor økonomien er på vej hen. Metodisk er økonomens og meteorologens arbejde da også ret ens. Vi ser på, hvordan økonomien/vejrsystemernes tilstand er lige nu, og hvordan vi er kommet dertil, og ud fra de historiske erfaringer prøver vi så at komme med et bud på den fremtidige udvikling ved hjælp af mere eller mindre komplicerede matematiske modeller. Det er naturligvis ikke sådan, at vi har særligt profetiske evner, og vi rammer derfor ikke sjældent forkert – og økonomer er klart dårligere end meteorologer til at sige noget om fremtiden.

At økonomer har endnu sværere ved at sige noget om fremtiden end meteorologer, skal blandt andet ses i lyset af, at når vi skal kigge på økonomien her og nu, så kigger vi modsat meteorologen gennem et mildest talt fedtet glas. Meteorologerne kan firkantet sagt stikke hovedet ud af vinduet og se på vejret. Vi økonomer er underlagt de muligheder, som den offentligt tilgængelige statistik giver. De nyeste sikre tal for udviklingen i dansk BNP er for 2014. Tallene for 2015, 2016 og 2017 er foreløbige og bliver ofte ændret meget kraftigt. Da vi i starten af året i år fik de første tal for BNP-væksten sidste år, så var meldingen, at BNP sidste år steg med 1,1 procent. En vækst på 1,1 procent er lav, og normalt vil man sige, at det er ensbetydende med økonomisk krise. Siden er tallene imidlertid revideret. Danmarks Statistiks seneste bud på væksten sidste år lyder på 2 procent. Det er en ganske fin vækst, og en så høj vækst signalerer opsving. Desværre ved vi dog ikke endnu om 2 procent er mere rigtigt end 1,1 procent, for tallene bliver revideret yderligere over de kommende år.

Det er vel at mærke ikke kun væksten sidste år, som Danmarks Statistik har ændret vurderingen af. Det samme gør sig gældende hvert år – og som eksemplet 2016 viser, så taler vi tit om meget store ændringer. Kunne vi ikke bare lade være med at mene noget om fremtiden? Det kunne vi naturligvis sagtens – man når husholdninger, virksomheder eller staten skal lægge budget for det kommende år, så er man nødt til at have nogle bud på, hvad man tror, der kommer til at ske. Ellers risikerer man at budgettere helt skævt, hvorved man i sidste ende risikerer at stå med store økonomiske problemer.

BNP kan ikke stå alene som økonomisk indikator. Vi kigger derfor på mange forskellige tal, for at blive klogere på det økonomiske vejr her og nu, så vi måske også kan sige lidt om vejret i morgen. Et af de tal, som vi bruger er antallet af lastbiler, der passerer Storebælt. Der er faktisk en rigtigt fin sammenhæng mellem lastbilstrafikken og den samlede økonomiske vækst. Selvom mere og mere af den økonomiske aktivitet foregår på nettet, så skal der altså også transporteres mere, når de økonomiske hjul triller hurtigere. Det kan man måle ret præcis ud fra antallet af lastbiler, der passerer Storebælt.

BNP-tallene for 3. kvartal i år viste et overraskende dyk i BNP – men med udgangspunkt i blandt andet udviklingen i antallet af lastbiler, der passerer Storebælt, så vil det ikke være en stor overraskelse, om det tal ændres fra Danmarks Statistiks side. Dansk økonomi var ikke i krise i 3. kvartal – men fremgangen blev dog sat en smule på pause. Tallene for antallet af lastbiler, der er kørt over Storebælt her i oktober og november indikerer derudover tydeligt, at der fortsat er fremdrift i dansk økonomi – for der er fortsat vækst i trafikken over Storebælt, som faktisk sætter rekord i disse måneder. Så meget tyder på fin fremgang i 4. kvartal. Jeg er derfor, trods faldet i BNP i 3. kvartal optimist på vegne af den danske vækst.