Vækst i hele Danmark kræver erhvervsfremme i verdensklasse

Overalt i Danmark spirer det med ambitiøse virksomheder, især de små-og mellemstore virksomheder, der summer af gode ideer, virkelyst og engagement. Alle er de klar til at begynde en vækstrejse mod øget omsætning og nye arbejdspladser. Men særligt to udfordringer truer med at bremse deres takeoff mod en plads i verdenseliten.

For det første accelerer den digitale og teknologiske udvikling stadigt kraftigere, og det stiller et konstant krav om løbende omstilling af danske virksomheders forretningsmodeller, produkter og organisering.

I det internationale kapløb om at komme først med nye digitaliserede løsninger ligger dansk erhvervsliv i en benhård konkurrence med resten af verden, ikke mindst med virksomheder fra fremadstormende regionale vækstmiljøer som Silicon Valley, Shanghai-provinsen og Tel Aviv i Israel.

For det andet melder stadig flere danske virksomheder om problemer med at rekruttere kompetent arbejdskraft. Skal virksomhederne gennemføre en digital omstilling, kræver det adgang til IT-specialister og ingeniører, som kan designe og udvikle de nye digitale løsninger, og faglærte, som kan stå for den daglige betjening og løbende optimering af løsningerne.

Der er desuden brug for øget fokus på de merkantile kompetencer. Her skal den strukturelle udvikling følge med, så også morgendagens virksomheder ligger i Danmark.

Udfordringerne stiller kæmpe krav til dansk erhvervsliv, men de stiller også krav om et erhvervsfremmesystem i verdensklasse, som kan levere de ydelser, virksomhederne efterspørger.

Derfor har regeringen nedsat et Forenklings udvalg for Erhvervsfremme, som i starten af 2018 præsenterer en række anbefalinger til, hvordan regeringen kan skrue det bedst mulige erhvervsfremmesystem sammen.

I Dansk Erhverv og Danske Regioner mener vi, at et fokuseret, forenklet og forbedret erhvervsfremmesystem kræver, at vi baserer det på tre helt nødvendige byggesten: en skarp arbejdsdeling, et konstant fokus på virksomhedernes behov og mere konkurrenceudsættelse.

For det første er der brug for klare mål og en klar arbejdsdeling i erhvervsfremmesystemet.

Regeringen bør fastsætte flerårige og målbare nationale vækstmål, som sikrer, at alle arbejder i samme fælles retning og med virksomhederne i fokus. Regionale vækstbestyrelser med stærk erhvervsrepræsentation skal derefter bidrage til at opfylde målene gennem konkrete erhvervsfremmeydelser, som dels har kritisk masse og kvalitet, dels tager hensyn til, at erhvervs livet i de forskellige dele af Danmark har forskellige styrker, potentialer og udfordringer.

V i foreslår på den baggrund en skarp arbejdsdeling, hvor staten og regionerne har det entydige ansvar for erhvervsfremme. Samtidig skal kommunerne have ansvaret for erhvervsservice, dvs. de nære og vigtige myndighedsopgaver som f. eks. byggesagsbehandling og miljøgodkendelser.

For det andet skal erhvervsfremmesystemet være styret af virksomhedernes behov, ligesom det skal være så agilt, at ændringer i efterspørgslen med det samme blive afspejlet i ydelserne. Erhvervsfremmesystemet er til for erhvervslivet - ikke sig selv.

Derfor skal det naturligvis være fuldt fokuseret på at levere netop de ydelser, som virksomhederne efterspørger.

Vi foreslår derfor, at virksomheds-og erhvervsrepræsentanter skal have flertal i alle erhvervsfremmeoperatørers styrende organer. Det gælder eksempelvis i væksthusene.

Hvem andre end virksomhederne selv kan bedst målrette erhvervsfremmeydelserne, så de matcher erhvervslivets aktuelle og kommende behov? Endelig bør vi konkurrenceudsætte endnu flere erhvervsfremmeydelser end i dag. Det afgørende er, at virksomhederne får adgang til den bedste og mest effektive erhvervsfremme - ikke hvem der leverer den. Derfor ønsker vi en øget konkurrence mellem operatørerne, når det bliver besluttet, hvem der skal have ansvaret for en bestemt ydelse eller et bestemt program.

Sådan gør de regionale vækstfora allerede i dag, når det gælder udbud af EU-finan sierede programmer.

Samtidig skal konkurrenceudsættelsen sikre, at der opretholdes en armslængde mellem dem, der træffer de politiske valg om bevillingen af midler, og dem, der skal levere selve erhvervsfremmeydelsen. Ingen skal kunne bevillige midler til sig selv.

I Dansk Erhverv og de fem regioner ønsker et erhvervsfremmesystem, som er enkelt at gå til og giver mest mulig værdi.

Danske virksomheder skal have erhvervsfremme i verdensklasse.

Kronik af Jens Klarskov (adm. direktør i Dansk Erhverv) og Bent Hansen (formand for Danske Regioner) bragt i Berlingske Business onsdag den 6. december 2017.