Gemt

Beskæftigelsen på vej mod rekordniveau med hastige skridt

Det er gået rigtigt stærkt på arbejdsmarkedet de seneste år. Over de seneste år er der skabt mere end 160.000 nye lønmodtagerjob – og nye tal fra Danmarks Statistik viser at pilen fortsat peger op.

Nyhed

I september steg beskæftigelsen således med 3.900 personer i forhold til august. Beskæftigelsen er dermed steget med 48.050 personer over det seneste år. Det er et meget højt tempo på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen er steget hver eneste måned siden april 2013 – det fald i beskæftigelsen som foreløbige tal viste hen over sommeren i år er således blevet revideret pist væk.

 

Fremgangen har bredt fat i arbejdsmarkedet. Der er således ikke en eneste sektor, hvor beskæftigelsen ikke er steget betragteligt over det seneste år. I mange sektorer er beskæftigelsen da også nu på et rekordhøjt niveau, og samlet set mangler der nu kun knap 15.000 arbejdspladser, før rekorden fra 2008 bliver nået. Med det nuvæ-rende tempo på arbejdsmarkedet kommer vi til at sætte rekord omkring årsskiftet.

Den tæt på rekordhøje beskæftigelse giver imidlertid også i et stigende omfang ud-fordringer for virksomhederne og dansk økonomi generelt. Manglen på arbejdskraft er udtalt og tiltagende. Vi er derfor nødt til at have fokus på reformer som udvider arbejdsstyrken. Dertil kommer, at det er afgørende, at finanspolitikken holdes stram, så man ikke øger risikoen for flaskehalsproblemer med den økonomiske politik.