Gemt

Bliver "leasinghullet" lukket?

Leasingreglerne kom for alvor i politisk fokus i det forgangne forår, hvor ”leasinghullet” skulle lukkes. Skatteministeren lovede, at det ville det blive her i efteråret – men ministerens løsning har mødt modstand.

Nyhed

Begrebet ”leasinghullet” udspringer af en praksis om tilbagebetaling af registreringsafgifter for leasede biler.

Denne praksis betød, at en leaset bil, hvor der blev betalt forholdsmæssig registreringsafgift under leasingperioden, alligevel ikke havde betalt registreringsafgift for hele perioden.

Der har været generel politisk enighed om, at leasinghullet skulle lukkes, og at lovgivningen derfor måtte revideres. Det har dog ikke vist sig at være en let opgave.

Tipper vi den anden vej?
Skatteministerens lovforslag virker til at gøre leasing til den mindst attraktive løsning for danske virksomheder, når de skal sørge for firmabiler til deres ansatte – desværre!

Sker det, så står virksomhederne i praksis uden valget imellem leasing og eget køb af flåder. De kan ikke længere foretage en kommerciel begrundet beslutning om, hvordan de vil sammensætte deres flåde.

"Køb af bilerne vil medføre en stor kapitalbinding, der vil påvirke de allerede udarbejdede, fremtidige budgetter. Derudover vil køb medføre en lang række administrative forpligtelser, eksempelvis servicering, reparation og bortsalg, hvilket vil øge virksomhedernes udgifter. Det danske erhvervsliv er ikke tjent med yderligere administrative byrder i deres dagligdag”, siger chefkonsulent Christoffer Greenfort.
Dansk Erhverv arbejder for, at erhvervslivet skal have mulighed for at vælge imellem leasing og køb af firmabiler.

Sendes regningen videre til arbejdstagerne?
Fremover skal der ske to beregninger af en bil afgiftspligtige værdi. En beregning, når bilen første gang indregistreres, og en beregning senest 4 måneder efter dette tidspunkt. Sidstnævnte beregning foretages ud fra en listepris og skal svare til bilens markedspris.

Når leasingselskaberne indkøber store mængder biler, får de gerne store rabatter på deres indkøb. Det er i sig selv klassisk godt købmandskab, men det kommer til at betyde, at ved den anden beregning vil den afgiftspligtige værdi stige og give en ekstraregning.

Denne ekstraregning kan kun havne et af de tre følgende steder – hos leasingfirmaet, virksomheden, der leaser eller hos virksomhedens ansatte i form af øget egenbetaling.
De foreløbige beregninger viser, at en mellemklassebil til 350.000 kr. vil få en merudgift på ca. 717 kr. pr. måned over en 4-årig leasingperiode. Hvem skal dække denne merudgift?

En løsning kunne være at købe mindre og billigere biler, hvilket dog ikke harmonerer med regeringens vedtagelse af ændringen af registreringsafgiften, der skal få mere sikre biler på vejene. Det er uheldigt, at forslaget pålægger erhvervslivet eller arbejdstagere en ekstra regning.

Det må også forventes, at den øgede administration, når der fremover er to beregnings/vurderingstidspunkter, vil medføre øgede administrative omkostninger for alle parter.

Hvad bliver de kortsigtede konsekvenser?
Usikkerheden om fremtiden for leasingmarkedet har spredt sig, hvilket har betydet, at flere leasingselskaber på et tidspunkt ikke tilbød nye leasingaftaler. Leasingselskaberne er nu ved at gå over til at tage eksplicit forbehold for leasingpriser, og den samme tendens ses hos nyvognsforhandlere.

"Det kan forventes, at en del virksomheder gået over til korttidsleje af biler, imens de ser tiden an, hvilket har betydet, at biludlejerne har måtte melde alt udsolgt, da de også afventer de kommende regler, før der foretages nye indkøb af biler. Det er en beklagelig situation, der ikke vil blive bedre, før den nye lovgivning er vedtaget", siger Christoffer Greenfort