Bocians klumme - Hvad putter de i vandet på Langeland og Samsø?

Det stigende antal indbyggere skyldes primært to forhold. For det første så spiller det en stor rolle, at vi i gennemsnit lever længere – og for det andet så har vi en betydelig nettoindvandring til Danmark, hvilket sikrer, at den samlede befolkningsvækst er ganske høj i disse år. For ti år siden var indbyggerantallet 300.000 lavere end nu – så det er gået og går stærkt.

Som sagt så skyldes befolkningsvæksten i høj grad, at vi bliver ældre. Set over de seneste ti år er antallet af indbyggere, der er over 60 år, steget med 225.800 personer, så der i dag er 1.453.000 indbyggere i Danmark, som er over 60 år. Det vil sige, at hver fjerde indbygger er 60 år eller ældre.

Det er klart, at der antalsmæssigt ikke er mange, som er over 100 år gamle, men der er faktisk betydeligt flere end for blot ti år siden. Hvor der for 10 år siden var 707 personer, som havde fået en lykønskning af dronningen på deres 100 års dag, så er det nu næsten 1.058 personer. Det er en vækst på 48 pct. på ti år. Det er meget voldsomt. Og så er det da en fascinerede tanke, at mere end 1.000 nulevende danskere rent faktisk også var i live, da den russiske revolution brød ud og Danmark solgte De Vestindiske Øer til USA for 25 millioner dollars.

Der er stor forskel på tværs af landet med hensyn til, hvor mange over 100-årige, der bor i de forskellige områder. Antalsmæssigt bor der ikke overraskende flest over 100-årige i de store kommuner som for eksempel København og Aarhus. Men det er faktisk meget mere imponerende, at der bor otte over 100-årige på Langeland, og to på Samsø. Dermed er de to ø-kommuner, som ellers i debatten ofte associeres med Udkantsdanmark og udfordringer, faktisk de kommuner, som der er flest, der holder så meget af, at de lever til, at de er over 100 år, når man ellers sætter det i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne. Ud over Langeland, som indtager førstepladsen, så indtager nabokommunen Svendborg fjerdepladsen over kommuner med flest over 100-årige, mens Ærø er på ottendepladsen. Der må være så dejligt ved det Sydfynske Øhav, at indbyggerne nægter at dø.

I den modsatte ende, altså de kommuner, hvor der relativt set er færrest over 100-årige, finder vi stort set udelukkende øst for Storebælt. Så når nogle fynboer og jyder kun passerer Storebæltsbroen med en vis skepsis, så er det faktisk med ganske god ret.

Over de kommende år er der grund til at forvente, at det bliver mere og mere almindeligt, at vi bliver mere end 100 år gamle. Hvor der som nævnt lige nu er 1.058 over 100-årige, så ventes det, at der i 2030 vil være 1.600 personer, der er over 100 år – og i 2060 så taler vi måske op mod 7.000 i den aldersklasse.

Det stigende antal ældre giver naturligvis en øget efterspørgsel efter service og ældrepleje. Heldigvis har vi i Danmark over de seneste årtier lavet en lang række reformer, som sikrer, at vi faktisk har ret godt styr på den udfordring. Der er således ikke noget, som tyder på, at der vil blive slået et stort hul i statskassen, som følge af den befolkningsmæssige udvikling. Dertil kommer, at vi danskere over de seneste årtier har opbygget betydelige private pensionsopsparinger, så de fleste af os kan gå alderdommen i møde med sindsro. Vi kommer til at have råd til dagen og vejen, og der er også styr på finansieringen af de offentlige udgifter til vores pleje.

Hvis man har et ønske om et langt liv, så skulle man dog måske overveje at slå sig ned ved Det Sydfynske Øhav eller på Samsø – noget kunne tyde på, at de kan noget særligt på de kanter. Sjælland skal man i hvert fald holde sig på sikker afstand af – det giver da stof til eftertanke for en københavner som mig.