Hold fast i styringen

Konkret gør reglerne, at man som låntager tvinges til at tage mere sikre lån, hvis man ønsker at låne mere end fire gange ens årsindkomst, samtidig med at man belåner sin ejendom med mere end 60 pct.

Det er ikke første gang, at politikerne forsøger at kontrollere boligmarkedet. Over de seneste 30 år er eksemplerne mange – og ikke altid gode. I 1986/87 forsøgte man at begrænse husholdningernes risiko ved at begrænse rentefradragsretten og tvinge boligejerne til øgede afdrag via mixlån. Resultatet blev syv år med boligkrise og rekordmange tvangsauktioner. Tydeligvis en for kraftig stramning. I starten af 1990’eren blev kravet om mixlån fjernet, og da renterne faldt, steg priserne igen.

I 1998 begyndte en begyndende overophedning skimtes, og politikerne strammede igen i forhold til boligmarked ved at reducere rentefradragsretten i forbindelse med pinsepakken. Pinsepakkens effekter blev dog modvirket af, at de variabelt forrentede lån vandt indpas. Vi undgik derfor en krise, men prisvæksten blev mindsket. Forbruget gik dog i stå, og i 2003/04 ønskede man at kickstarte boligmarked og forbrug, hvilket skete ved indførelsen af afdragsfrie lån og forårspakken. Renterne nåede samtidig et rekordlavt niveau, resultatet blev voldsom boligprisvækst – det var ikke intentionen.

Fremgangen endte i 2006/07, hvor stigende renter begyndte at kunne mærkes. Finanskrisen gjorde ondt værre. Resultatet blev, at boligpriserne faldt markant. Efterfølgende satte centralbankerne renterne voldsomt ned. Lave renter stimulerer boligmarkedet, og priserne har været stigende de seneste år. Huspriserne er fortsat lavere end før krisen, men lejlighedspriserne er rekordhøje.

Det høje prisniveau bekymrer blandt andet Nationalbanken, og man prøver nu, at dæmpe prisvæksten via ændrede låneregler. Det er svært at sige, hvor stor en effekt de nye regler får, men det vil trække i retningen af lavere priser, særligt i storbyerne. Problemet er dog, at regulering ikke er et præcist værktøj, der er både risiko for, at man understyrer og overstyrer. Tidligere prisudsving har ofte været initieret af ændret regulering – og man kan derfor diskutere om, det er hensigtsmæssigt med detailstyring. Det er i hvert fald afgørende, at politikerne er klar til at ændre reglerne, hvis de viser sig at virke uhensigtsmæssigt – når man har valgt at joystick-styre, skal man holde fast i joysticket. Historien viser, at det ellers kan få store konsekvenser for økonomien. Både boligejernes og nationaløkonomien.