Gemt

Prognose: Julehandlen bliver den største nogensinde

I år vil danskerne bruge flere penge på julegaver. Solid dansk økonomi skaber forbrugeroptimisme og købelyst.

Nyhed

Ifølge Dansk Erhvervs prognoser vil julehandlen udgøre 11 mia. kr. i år. Det svarer til, at hver husstand i gennemsnit bruger 4.100 kr. ekstra op til jul på gaver, mad og drikke sammenlignet med resten af året.

”Der er tydelige tegn på, at den danske økonomi er i fremgang. Beskæftigelsen er i år steget med 45.000 personer, og det øger den disponible indkomst, så der er flere penge til julegaver. Derfor forudser vi, at julehandlen vil ride med på den positive bølge og vokse med 2-3 pct.”, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv.

Det er Dansk Erhvervs vurdering, at en fjerdedel af handlen vil foregå online. Sidste år udgjorde online-julehandlen 22 pct.

Black Friday kickstarter julehandlen
I år er den globale salgsdag Black Friday indregnet i julehandlen. Black Friday er for mange forbrugere nemlig en anledning til at kickstarte julehandlen.

”Vi ser en klar tendens til, at en større del af handlen op til jul sker i november. Det skyldes, at Black Friday er blevet en meget populær shoppedag i Danmark,« siger Henrik Hyltoft.

Læs Dansk Erhvervs prognose for julehandlen her

Kontakt

Handel, Byg, Teknik & Service

Henrik Hyltoft

Vicedirektør
Medarbejderprofil