Lad os få rusket op i "plejer"

Der sker mange gode ting, når det offentlige og private aktører arbejder sammen. Oftest ser vi gevinster i form af en mere effektiv drift, bedre kvalitet til borgerne eller begge dele. Konkurrence om offentlige opgaver skaber nye, kreative og forbedrede løsninger. Konkurrence er desuden yderst sund i den forstand, at den betyder, at opgaverne bliver givet til den aktør, hvad enten det er en privat eller en offentlig en af slagsen, der kan levere den bedste og den billige løsning til gavn for borgerne.

Konkurrenceudsættelse har altså intet med ideologi at gøre. Den er hverken blå eller rød. Den er dannebrogsfarvet. Konkurrenceudsættelse handler blandt andet om at give borgerne valgmuligheder. Derfor er det er utroligt, at der i dag er offentlige opgaver for omkring 290 milliarder kroner, som ikke er udsat for konkurrence. Fra Dansk Erhvervs side ønsker vi et politisk mål om at øge konkurrencen om det offentliges skattefinansierede opgaver, så opgaver for 160 milliarder kroner konkurrenceudsættes frem mod 2025. Det er cirka 60 milliarder mere end i dag. Det kan virke som et ambitiøst mål, men det kan bestemt lade sig gøre.

Konkurrenceudsættelsen i kommunerne er reelt set gået i stå. Over de sidste fire år er andelen af konkurrenceudsatte opgaver blot steget fra 26,0 procent til 26,9 procent. Og det er vigtigt at huske på, at vi her taler om andelen, der er konkurrenceudsat i forhold til andelen, som kan konkurrenceudsættes.

Det er af mange grunde problematisk. Blandt andet fordi, at hvis man ude i kommunerne tog skeen i den anden hånd og konkurrenceudsatte i en sådan grad, at 41,9 procent af opgaverne i 2025 var i offentligt udbud, så ville gevinsten være et sted mellem små to milliarder og fem milliarder kroner. Her er med andre ord en oplagt mulighed for at få det offentlige til køre længere på literen.

Nu er kommunalvalget så netop overstået, og det ville være synd at sige, at konkurrenceudsættelse var det altoverskyggende tema i valgkampen. Det er egentligt både mærkeligt og ærgerligt, for det er meget vigtigt, at vi får diskuteret, hvordan vi sikrer en mere effektiv og dermed mindre offentlig sektor. Og det er faktisk en bunden opgave, hvis der skal være midler nok på sigt. For eksempel viser nye beregninger fra regeringen, at udgifterne på ældreområdet fra 2011 til 2016 er steget med 3,8 milliarder kroner. Det hænger naturligvis sammen med, at der er kommet flere ældre. Antallet af ældre vil vokse endnu mere i de kommende seks år, og det skal der altså findes penge til.

Jeg er desværre overbevist om, at hvis der for alvor skal ske noget på området, så må og skal vi indføre årlige nationale målsætninger for væksten i offentlig konkurrenceudsættelse. En sådan målsætning skal indskrives i kommune- og regionsaftalerne, så KL og Danske Regioner bliver forpligtiget til at opnå de fastsatte mål. Hvis denne aftale så ikke bliver overholdt, så er det nødvendigt med decideret lovgivning, som forpligtiger stat, kommuner og regioner til konkrete måltal. Her er det så omvendt vigtigt, at en række lovgivningsmæssige barrierer for offentlig-privat samarbejde bliver fjernet.

For eksempel forhindrer loven i mange tilfælde private fra at komme på banen og hjælpe de offentlige myndigheder med at inddrive gæld. Og så skal der være prisgennemsigtighed, så konkurrencen på opgaver foregår på fair vis. For der er talrige eksempler på, at offentlige tilbud har kunstigt lave priser, fordi man ikke regner alle udgifter med. Det er naturligvis en barriere, som må fjernes. For det er sundt, at der bliver rusket op i ”plejer”. Kommunerne skal stoppe med at hjemtage opgaver, konkurrencen skal øges, så vi får set på og gjort tingene på en ny måde og høstet gevinsterne.

Indlæg af Jens Klarskov bragt i Børsen den 23. november 2017