Steen Bocians klumme: Juletravlhed hos politikerne

Onsdag fik vi lagt kommunal- og regionsrådsvalgene bag os – nogle politikere og vælgere blev voldsomt skuffede, andre blev meget glade. Sådan er politik jo. I de seneste uger har al dansk politik naturligt nok drejet sig om lokalpolitik, men med et veloverstået valg, rettes fokus nu atter mod det landspolitiske. Over de kommende uger er der vigtige økonomiske emner på den landspolitiske agenda, så det er bestemt værd at følge med.

For et par uger siden indgik regeringen et forlig med Dansk Folkeparti og De Radikale Venstre om en erhvervspakke, men vi mangler fortsat at få statens husholdningsbudget for 2018 på plads i form af en finanslov. Regeringen har også lagt op til en vækstpakke med fokus på blandt andet vækstfremmende skattelettelser. Så med under en måned til jul, bliver der nok at se til rent politisk.

Jeg skal ikke gøre mig klog på de politiske processer, men at få vedtaget en finanslov er en bunden opgave. Selvom politikerne naturligvis diskuterer finansloven grundigt, så er der heldigvis en langstrakt tradition for, at man finder hinanden politisk, så vi har styr på de overordnede økonomiske rammer inden vi tager hul på det nye år. Så mon ikke, at det også lykkes i år.

Når vi kigger på finanspolitikken, bør den være stram over de kommende år. Det er sådan set ikke fordi, at der mangler penge i statskassen, vi kan meget vel ende med at få overskud på de offentlige finanser næste år, men vi begynder at nærme os en situation, hvor der er så meget fart på økonomien, at den risikerer at overophede. En overophedning kan tage mange forskellige former, men det kan eksempelvis være, at arbejdsmarkedet bliver så presset, at vi mister konkurrencekraft i en grad, hvor det for alvor svækker vores økonomi. Det er derfor hensigtsmæssigt, hvis man med den økonomiske politik tager tempoet en smule af økonomien. Det forsømte vi inden finanskrisen for 11-12 år siden. Resultatet blev, at dansk økonomi nåede at overophede, blandt andet som følge af den for lempelige økonomisk politik. Konsekvensen blev en hårdere krise end, hvad vi så i vores nabolande.

Det skulle vi gerne undgå denne gang. Både Nationalbanken og de økonomiske vismænd anbefaler derfor, at finanspolitikken strammes. Finanspolitikken kan grundlæggende strammes ved enten at holde igen med de offentlige udgifter og/eller sætte skatterne op. Med et skattetryk, der er verdens højeste, er det ikke hensigtsmæssigt med højere skatter. Vi er derfor nødt til at holde igen med de offentlige udgifter. Det er en vanskelig øvelse, når det går godt i økonomien. I økonomiske fremgangstider øger vi borgere vores forventninger til den offentlige service. Men det er nødvendigt at holde lidt igen i den nuværende konjunktursituation. Det vil bestemt ikke være hensigtsmæssigt, hvis politikerne lader sig gribe af den gode stemning.

I tillæg til finansloven, så er der som nævnt også lagt op til forhandlinger om en vækstpakke. Der er ikke på samme måde som med finansloven et tidspres i forhold, hvornår den skal forhandles på plads, men dansk økonomi har behov for initiativer, som udvider produktionspotentialet. Et stramt arbejdsmarked og meget lav produktivitetsvækst taler for reformer, som styrker incitamenterne til at arbejde og arbejde mere effektivt. Det kunne eksempelvis være gennem lavere skat på arbejdsindkomst. Reformerne skal gerne virke relativt hurtigt, så selvom der ikke som sådan er en deadline, så vil det være hensigtsmæssigt om politikerne når at indgå forlig inden nytår.

Der er således meget på den politiske agenda, der kan forventes at påvirke den økonomiske udvikling. Nu må de kommende uger så vise, hvad der politisk set kan opnås enighed om, jeg håber, at man tør være ambitiøse og gennemføre reformer, som styrker dansk økonomi.