Gemt

Har dine medarbejdere været på et AMU kursus i 2016 – Tjek tilfredsheden her

Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation & Ledelse (HAKL) har i sin årlige kvalitetsrapport undersøgt tilfredsheden af kurser og kursusudbydere - og tilfredsheden med AMU kurserne er høj.

Nyhed

Dansk Erhverv | UDDANNELSE - 23. november 2017

Det er på baggrund af data fra Undervisningsministeriets tilfredshedsmåling ”VisKvalitet.dk”, at HAKL i sin kvalitetsrapport for 2016 kommer frem til, at den gennemsnitlige tilfredshed på tværs af kursusudbydere og kurser er på 8,0. Det gælder både inden for HAKLs område og AMU generelt og placerer kvaliteten i den høje ende af skalaen, som går fra 1 til 10.

Og det er ikke få som har deltaget i tilfredshedsmålingen. 331 af HAKLs kursustitler er blevet evalueret af 63.171 deltagere fra 1. marts til 31. december 2016.

Når man sammenligner med forrige år er tilfredsheden stort set identisk. I 2015 lå kvaliteten i leverancen af AMU kurser på HAKLs område på 4,0 på en skala fra 1 til 5.

Har dine medarbejdere været på et AMU kursus i 2016 kan man i kvalitetsrapporten se, hvordan de godkendte kursusudbydere har klaret sig og hvordan enkelte kurser på tværs af udbydere er placeret.

Læs rapporten her: Uddannelsesnævnets VisKvalitet.dk rapport 2016