Uddannelser har manglet fokus på job

Det bliver lettere for danske virksomheder at finde kvalificeret arbejdskraft med relevante videregående uddannelser.

Dansk Erhverv har i flere år presset på for at få indført et system, hvor bevillingerne til uddannelser på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier til dels beror på de studerendes muligheder for at få job.

Alle Folketingets partier har indgået en aftale om fremtidens bevillingssystem til de videregående uddannelser. Aftalen skal sikre fokus på kvalitet og relevans i uddannelserne.

Den knap, som systemet har manglet
Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Mads Eriksen, er meget tilfreds med, at udsigten til beskæftigelse bliver et parameter, når bevillingerne til uddannelserne skal fastsættes:

”Beskæftigelsestaxameteret er lige netop den knap, som systemet har manglet. Med aftalen får vi nu en direkte kobling mellem uddannelserne og arbejdsmarkedets behov, og det er tiltrængt,” siger han.

Bevillingerne afhænger ikke af en krystalkugle

Bliver det ikke svært at kigge i krystalkuglen 5-10 år ud i fremtiden for at fastslå i hvilket omfang, der bliver brug for de enkelte uddannelser?

”Øvelsen går ikke ud på at forudsige behovet. Øvelsen går ud på fra år til år at registrere, i hvilket omfang de færdiguddannede kommer i arbejde og på det grundlag justere bevillingerne til de enkelte uddannelser og de enkelte uddannelsesinstitutioner.”

Risikerer uddannelsesinstitutionerne ikke at skulle arbejde på et økonomisk usikkert grundlag?

”Langt over 90 procent af bevillingerne til den enkelte uddannelsesinstitution består af en grundbevilling og en aktivitetsbevilling. Af de resterende 7,5 procent afhænger den ene halvdel af uddannelsens kvalitet og den anden halvdel af beskæftigelsesaspektet.”

Vil blive målt på kvalitet og relevans
Det er ikke meget, uddannelsesinstitutionerne bliver belønnet for at uddanne kandidater til beskæftigelse?

”Det er en begyndelse og en ny knap, der kan skrues på. På sigt ser vi gerne, at beskæftigelsesdelen kommer til at fylde endnu mere i bevillingerne. ”

Hvordan vil det nye bevillingssystem påvirke konkurrencen mellem uddannelsesinstitutionerne?

”Det er de enkelte uddannelsesinstitutioners evne til at få deres kandidater i beskæftigelse og ikke de samlede tal for de enkelte uddannelser på landsplan, der er afgørende for bevillingernes størrelse. Derfor vil de enkelte uddannelsesinstitutioner komme til at konkurrere og blive målt på kvalitet og relevans i deres uddannelser.”

Bekymring for uddannelser med behov for vækst
Er det nye bevillingssystem tilpas fleksibelt til at tage hensyn til alle ændringer i behovet for videregående uddannelse?

”Vi kan være bekymrede for, at bevillingerne ikke følger tilstrækkeligt med til uddannelser, hvor behovet for færdiguddannede er i vækst. I den politiske aftale er den såkaldte grundbevilling frosset fast, så jobrelevante uddannelser kan miste penge, hvis de optager flere studerende. Det skal vi derfor holde skarpt øje med.”

Det nye bevillingssystem gælder for alle videregående uddannelser. Men Mads Eriksen glæder sig også over, at forligspartierne har givet en særskilt bevilling til at indhente et efterslæb på behovet for arbejdskraft med naturfaglige uddannelser inden for Science, Technology, Engineering og Mathematics - det såkaldte STEM-område:

”Dér har arbejdsmarkedet virkelig behov for arbejdskraft. Vi er dog bekymrede for, om der er penge nok - og det vil vi også holde et vågent øje med.”