Gakkede afgifter koster kassen

Når en dansk forbruger køber en pakke müesli eller en pose med nødder i Danmark, tænker hun måske ikke over, hvorfor prisen på müeslien eller nødderne er, som de er.

Forbrugeren tænker højst sandsynligt heller ikke over, hvor meget tid og hvor mange penge, som virksomheden, der sælger müeslien, har brugt på at håndtere de op til 27 forskellige afgifter, der i dag er på nødder i Danmark.

Og at det blandt andet er den mængde tid, og ikke mindst selve afgiftsstørrelsen på de mange forskellige nødder i müesliblandingen, som er med til at sætte prisen, der med stor sandsynlighed er væsentligt højere end et tilsvarende produkt i f.eks. Tyskland.

Synderen er nøddeafgiften, som dateres helt tilbage til 1922, og som i dag findes i chokoladeafgiftsloven.

Nøddeafgiften er kompleks at håndtere, bl.a. fordi der er forskellige afgifter på de mange forskellige typer af nødder, der findes i dag. Og afgiftsstørrelserne varierer alt efter, om der er tale om nødder med eller uden skal, eller om nødderne er ristede, hakkede eller hele.

F.eks. er afgiften på rå mandler 29,14 kr. pr. kg, mens den på rå pistachenødder, valnødder og hasselnødder er 19,41 kr. pr. kg. Afgiften på mandler i skal ligger på 14,65 kr. pr. kg, imens mandler uden skal er oppe i 34,88 kr. pr. kg.

Skal du derimod have hasselnødder i skal eller jordnødder uden skal, opgøres afgiften til 9,73 kr. pr. kg. Listen over de forskellige afgifter er lang og ulogisk, og administrationen er nøddeafgiften er derfor bøvlet og tung.

I Dansk Erhverv mener vi faktisk, at man roligt kan sige, at nøddeafgiften er helt gak-gak.

I dag giver nøddeafgiften et årligt provenu til staten på 180 mio. kr. Det er med andre ord ikke en ”dyr” afgift af afskaffe – det er til gengæld en meget dyr afgift for virksomhederne at administrere.

Nøddeafgiften har længe været en sten i skoen for de danske virksomheder, hvorfor vi i Dansk Erhverv længe har kæmpet for at få den afskaffet.