Gemt

Nyt importsystem for økologiske fødevarer fra lande udenfor EU

TRACES NT er EU’s nye digitale importsystem for økologiske fødevarer fra lande udenfor EU. Fra d. 19. oktober 2017 skal TRACES NT bruges ved alle økologi-importer fra lande udenfor EU.

Nyhed

For at forbedre sporbarheden af økologiske produkter, der stammer fra lande udenfor EU (tredjelande), skal de nuværende kontrolattester til økologi-import nu udstedes og administreres via EU-Kommissionens database TRACES NT.

Alle importører og førstemodtagere af økologiske produkter fra tredjelande skal oprettes og have en profil i TRACES NT, for at kontrolattesten kan dannes i systemet. For at kunne oprettes i TRACES NT, skal importører og førstemodtagere være omfattet af økologikontrol.

Importørerne får en ny rolle med implementeringen af TRACES NT, idet de selv kan opstarte/initiere en kontrolattest i TRACES NT på de partier, de skal have importeret. Kontrolorganerne i tredjelandet verificerer/udsteder/godkender disse kontrolattester via TRACES NT. Indtil EU's elektroniske signatur er fuldt implementeret, skal kontrolorganerne dog stadig printe kontrolattesterne ud, stemple og underskrive dem. Det er altså stadig papirkontrolattesten, der skal følge varen fra tredjelandet til EU – også efter den 19. oktober 2017.

Læs om TRACES NT på Fødevarestyrelsens hjemmeside

Læs vejledninger til TRACES NT

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer