Gemt

Farvel til den gakkede nøddeafgift

Regeringen vil afskaffe nøddeafgiften. Det vil give billigere nødder til danskerne, hive handel hjem til Danmark og styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Nyhed

Regeringen vil afskaffe nøddeafgiften. Det vil give billigere nødder til danskerne, hive handel hjem til Danmark og styrke danske virksomheders konkurrenceposition. Samtidig vil det fjerne en gakket og byrdefuld afgift for virksomhederne. Dansk Erhverv indbragte afgiften for EU-kommissionen i 2016.

Det er yderst positivt, at regeringen med sit vækstudspil vil afskaffe nøddeafgiften. Den har længe været et benspænd for danske virksomheder og samtidig gjort det væsentligt dyrere for danskere at lægge nødderne i indkøbskurven.

”Det er en god dag, hvis vi kommer af med en af vores mest gakkede afgifter.  Nødder er sunde, men afgifterne gør dem så dyre, at mange forbrugere fravælger dem. Desuden er det voldsomt bøvlet for virksomhederne at administrere afgifterne alt efter om nødderne er hakkede, smuttede, med skal eller noget helt fjerde. Det er helt ud af proportioner i en moderne og dynamisk verden,” markedsdirektør Henrik Hyltoft fra Dansk Erhverv.

Nøddeafgiften blev indført i 1922 og giver et begrænset provenu.  Udover at være byrdefuld, er nøddeafgiften også konkurrenceforvridende, fordi danske virksomheder må sælge produkter med nødder i til en væsentligt højere pris end f.eks. vores europæiske konkurrenter. Dansk Erhverv valgte derfor i 2016 at indbringe nøddeafgifterne til EU-Kommissionen. 

Kontakt

Handel, Byg, Teknik & Service

Henrik Hyltoft

Vicedirektør
Medarbejderprofil