Vi taber konkurrenceevne - hvilket understreger reformbehovet

Højere lønvækst koster konkurrenceevne
Inden for fremstilling har lønstigningstakten i dansk økonomi nu i 7 kvartaler i træk været højere end i udlandet. Det er ikke kun i fremstillingssektoren, at lønvæksten i Danmark overstiger lønvæksten i de lande, som vi konkurrerer med.

Den samme tendens gør sig gældende i byggeri og handelsvirksomhed. Den højere lønvækst koster dansk virksomheder konkurrenceevne. Dansk eksportørers konkurrenceevne er i forvejen under pres fra, at dollaren og pundet er blevet svækket markant over det seneste år, og det samlede resultat er, at det risikerer at koste både eksport og arbejdspladser.

Fokus bør være på reformer
Den relativt høje lønvækst er i vid udstrækning en konsekvens af, at vi har et meget stramt arbejdsmarked. Det er paradoksalt at arbejdsmarkedet er stramt, når vi fortsat har over 700.000 personer i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse, når man ser bort fra SU-modtagere. Inklusive SU-modtagere er der over 1 mio. på offentlig forsørgelse.

I en høj konjunktur med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft bør vi derfor fokusere på at lave reformer, som kan udvide arbejdsstyrken. Regeringen fremlagde i sidste uge konkrete reformforslag, der frem mod 2025 kan forventes at øge arbejdsstyrken med 7.600 personer og i tillæg til de konkrete reformer har regeringen lagt op til reformer af de offentlige overførsler, så arbejdsstyrken samlet øges med over 14.000 personer frem mod 2025.

Regeringens reformforslag er et skridt i den rigtige retning
Med tanke på det stramme arbejdsmarked, så er reformforslagene helt sikkert et skridt i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at man har fremlagt endnu mere ambitiøse reformforslag. Vi har i den grad brug for reformer, som kan være med til at sikre, at opsvinget ikke løber tør for arbejdskraft.

Risikoen for overophedning bør ikke forøges
Samtidig med at der bør gennemføres ambitiøse reformer, så er det vigtigt, at den traditionelle finanspolitik ikke øger overophedningsrisikoen. Vi havde i det lys gerne set, at man i 2018 ikke havde lagt op til at øge det offentlige forbrug mere, end hvad der var lagt op til i regeringsgrundlaget fra sidste år. I stedet for at lade det offentlige forbrug stige med 0,5%, kun man med fordel have sigtet efter en noget lavere udgiftsvækst. Hver nyansat i den offentlige sektor skal grundlægges tages fra den private sektor, når den ledige kapacitet nærmer sig nul.