Beskedent fald i ledighed trods forårsstemning på jobmarkedet skuffer

Der er forårsstemning på jobmarkedet med tusindvis af ubesatte stillinger, men det får tilsyneladende ikke flere ledige op ad lænestolen. Således faldt antallet af ledige fra januar til februar blot med 700 personer og ender således på 110.800 fuldtidsledige.

”Det beskedne fald er rent ud sagt skuffende. For hvis alle ledige kunne matche et hvilket som helst kvalifikationskrav og var parat til at acceptere et hvilket som helst job, så var der reserver nok blandt jobparate ledige til at dække virksomhedernes behov for arbejdskraft tre et halvt år frem i tiden. Sådan er virkeligheden desværre langt fra. Over de seneste tre år er der kommet langt flere nye job, end der er kommet ledige i arbejde. Det er nedslående fakta, og en del af forklaringen på et stigende kapacitetspres på arbejdsmarkedet, på flaskehalsproblemer og ubesatte jobåbninger, som virksomheder må opgive at finde egnede kandidater til,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Ledige skal i sving
Peter Halkjær peger på, at der skal ske noget politisk, hvis ledigheden skal blive ved med at falde.

”Hvis vi skal have et større fald i ledigheden, så er det afgørende, at jobcentre og a-kasser samarbejder om en mere konsekvent sanktionering af ledige, der ikke udnytter de gode jobmuligheder i øjeblikket, ligesom der er et behov for at se på, om de økonomiske incitamenter til at komme i job kan styrkes yderligere,” siger Peter Halkjær.

Tidligere reformer har fået arbejdsudbuddet til at stige, men stigningen er ikke stor nok til at dække behovet for arbejdskraft i det omfang, som efterspørgslen er steget i købet af de seneste fire år. 

”Selvom man lægger tilgangen af udenlandsk arbejdskraft oveni, har det ikke kunne forhindre kapacitetspresset på arbejdsmarkedet og dermed manglen på arbejdskraft i at stige. Klokken er måske ikke to sekunder i tolv, men det er svært at forstå, at politikerne ikke udviser rettidig omhu. Det handler om at fremtidssikre både arbejdspladser og et økonomisk råderum, der er stort nok til at sikre de mange ønsker om velfærd og en velfungerende offentlig sektor. Vi må huske på, at det er en kæmpe gevinst for både samfundet og den enkelte, når man går fra passiv forsørgelse og så i arbejde. Det er faktisk sådan, at hvis en ledig kommer i arbejde, så giver det en gennemsnitlig gevinst til statskassen på 290.000 kroner årligt,” siger Peter Halkjær.