Danmarks cabotageregler godkendt af EU-Domstolen

Hvad er cabotage?
Begrebet cabotage anvendes om de transporter, som en transportvirksomhed udfører som indenrigskørsel i et land, hvor virksomheden ikke er etableret.

Der kan køres tre cabotage-ture indenfor 7 dage, hvis det sker i forlængelse af en international transport – det vil sige en transport, der krydser en EU-grænse – eller én indenfor 3 dage, hvis man har krydset grænsen uden last.

Reglerne er balanceret for at sikre, at der ikke stilles hindringer op for den frie bevægelighed indenfor EU, men samtidigt forhindrer de, at der ikke skabes en permanent eller løbende aktivitet i andre medlemsstater, hvor man ikke er etableret.

Et kort tilbageblik – EU-Kommissionen indleder traktatkrænkelsessag
EU-Kommissionen bad i 2013 Danmark om at afgive en række oplysninger, der skulle vise, hvorvidt de danske cabotageregler var i overensstemmelse med EU’s forordning på dette område.

Fokus var på, hvornår man kunne kræve dokumentation for en cabotagekørsel (f.eks. ved en vejsidekontrol), de danske bødestørrelser og spørgsmålet om en cabotagetur kan indeholde flere læsse- og/eller lossesteder.

På baggrund af de frembragte oplysninger indledte Kommissionen i 2014 en traktatkrænkelsessag imod Danmark. Sagen endte med kun at omhandle ét af de oprindelige punkter – spørgsmålet om definitionen af hvad en cabotage må indeholde for at være omfattet af reglerne.

Dommen – til Danmarks fordel
Dommerne kunne konkludere, at der er mange forskellige fortolkninger af, hvorvidt der må være flere læsse- og/eller lossesteder, samt at reglerne i EU-forordningen ikke er helt klare og tydelige, når det kommer til dette spørgsmål.

Danmark holdt under sagen fast i sin fortolkning af, at der måtte være flere læsse- eller lossesteder på én cabotagetur - men ikke flere af begge.

Domstolen har tidligere givet medlemsstaterne frihed til at lave egne definitioner og ekstra regler på områder, hvor der var en forordning. Det centrale er, at reglerne på området faktisk er uklare, at de nationale regler ikke strider mod EU-retten, samt at de er proportionale i forhold til at opfylde deres formål.

På den baggrund fandt domstolen, at reglerne var uklare, at de danske regler ikke stred mod EU-retten, og at de ikke begrænsede mulighederne for at køre cabotage i Danmark i højere grad end det, der var formålet med forordningen – Danmark blev derfor frikendt.

Konklusion
Dommen viser tydeligt, at der stadig er usikkerhed omkring EU-reglerne for cabotage, hvorfor der er brug for den igangværende revision af dem under arbejdet med EU´s Vejtransportpakke.

Dette arbejde er i gang, og det må forventes, at der går en rum tid, før der kommer et nyt – og forhåbentligt - klare sæt regler på området. Der er reelt behov for ensartede regler, hvilket gælder på alle områder, så alle konkurrerer på lige vilkår i fællesskabet.

Derudover er det interessant at se, at selv et instrument som en EU-forordning ikke nødvendigvis får en totalharmoniserende virkning, men at der stadig er efterladt et vist råderum for de enkelte medlemsstater, når reglerne skal blive til en del af de nationale systemer.