Bocian klumme: Den er god nok – din løn er steget ganske meget

I øjeblikket stiger priserne med cirka 0,5 pct. på årsbasis. Det er milevidt fra, hvad vi så i 1970’erne. Det betyder også, at vi ikke skal have en særligt høj lønvækst for at opretholde vores købekraft. Aktuelt er lønvæksten på årsbasis 2,2 pct., hvilket sikrer en fin reallønsvækst. At lønnen ikke behøver at stige så meget for at sikre flot reallønsvækst er en vigtig pointe i forhold til de igangværende overenskomstforhandlinger på det offentlige område. Jeg skal ikke forholde mig til forhandlingerne, men der er vist mange, som føler, at deres løn ikke stiger ret meget i disse år. Det er sandt, men det skal altså ses i lyset af, at priserne stiger endnu mindre – reallønsvæksten har de seneste år været høj på både det offentlige og det private arbejdsmarked.

Selvom priserne generelt stort set ikke stiger i disse år, så er der dog stor forskel på, hvordan prisudviklingen er, når man kigger på tværs af forskellige varegrupper. Hvis man flyver meget og samtidig holder af at læse en god bog på turen, så er hverdagen blevet betydeligt dyrere over det seneste år. Priserne på både flyrejser og bøger er steget med næsten 13 pct. i løbet af de seneste tolv måneder. Hvis man på turen bliver tørstig og tænker, at det kunne gøre godt med en sodavand, så ryger toppen helt af rejsebudgettet. Priserne på sodavand er nemlig steget med næsten 9 pct. det seneste år. Selvom du måske nu tænker, at det vist er blevet alt for dyrt at rejse, så er det værd at bemærke, at flypriserne samlet set er faldet med 12 pct. over de seneste 15 år, så at det seneste år har sendt priserne noget op, ændrer ikke ved, at det er blevet meget billigere at flyve.

Hvis man synes, at det er blevet for dyrt at flyve, så kan man jo også bare vælge at blive hjemme og se rejseprogrammer i fjernsynet. Priserne på fjernsyn er nemlig styrtdykket over det seneste år. På blot ét år er fjernsyn blevet 19 pct. billigere – og over de seneste 15 år er det blevet til et prisfald på 65 pct. Et fjernsyn, der kostede 10.000 kroner i 2003, koster således ”kun” 3.500 kroner i dag. Men nu er det jo ikke sådan, at man køber samme slags fjernsyn i dag, som man gjorde i 2003. De fleste fjernsyn er i dag fladskærms-tv. Sådan var det ikke i 2003. Så en del af prisfaldet har haft form af kvalitetsforbedringer. Vi køber med andre ord bedre fjernsyn i dag, end vi gjorde for 15 år siden.

Et prisfald på 65 pct. er voldsomt, men faktisk har prisfaldet været endnu større på telefoner. Her er prisen faldet med 86 pct. Desværre betyder det ikke, at man får kastet en ny lækker smartphone i nakken, når man går ud af en telebutik. Til gengæld kan den telefon, man køber i dag, væsentligt mere end den telefon, som man købte i 2003. Så igen handler prisfaldet mere om kvalitet end om den faktiske pris. For når man opgør prisudviklingen, så justerer man for ændringer i kvaliteten. Hvis en vare koster 100 kroner to år i træk, men bliver 10 pct. bedre fra det ene år til det andet, så vil det i statistikken se ud som et prisfald på 10 pct. Det skal man være opmærksom på, når vi taler inflationsudviklingen.

Selvom inflation godt kan være et lidt abstrakt begreb, så er det uanset hvad overraskende, at inflationen ikke er højere end 0,5 pct. Normalt ville man vente, at økonomisk fremgang ville trække i retningen af højere inflation, men tendensen til lavinflation ses i hele Europa, og skal blandt andet ses i lyset af den dybden af den sidste krise. Amerikansk økonomi er længere fremme i opsvinget, og der ser vi en tendens til højere prisstigninger. Hvis det europæiske opsving fortsætter, kommer vi nok også til at se lidt højere prisvækst, men vi starter altså med et meget usædvanligt udgangspunkt, hvor inflationen er ekstremt lav, og det kommer ikke til ændre sig ret meget over de næste par år.