Bocians klumme: Det er skam ingen skam at blive ældre

Finansministeriet offentliggjorde i den forgangne uge en lille analyse, som netop satte fokus på, hvor godt de ældre klarer sig på arbejdsmarkedet – og det er tydeligt, at der har været tale om store forandringer på kort tid. Over de seneste fire år er beskæftigelsen samlet set steget med 163.000 personer – heraf er næsten hver tredje over 60 år. Det er også værd at bemærke, at ledigheden faktisk er lav blandt de ældre. Det er altså fejlagtigt, hvis man tror, at den er høj.

At det på kort tid er lykkedes at øge beskæftigelsen så markant blandt de ældre skyldes først og fremmest, at mulighederne for at gå på efterløn er blevet mindsket samtidig med, at efterlønsalderen er blevet sat op.

Dermed er de ældre blevet en langt mere attraktiv ressource for virksomhederne, da de kan ansætte en 60-årig uden at frygte, at den nye medarbejder går på pension året efter. Analyser har da også tydeligt vist, at den højere efterlønsalder ikke har ført til mere sygefravær – det er ikke en sygdom at blive ældre – at blive ældre er faktisk per definition det modsatte, nemlig et tegn på styrke.

Udviklingen i beskæftigelsen for de over 60-årige har ikke været helt ensartet på tværs af landet, men i perioden fra slutningen af 2011 til slutningen af 2016 er andelen af ældre, der er i beskæftigelse, steget i alle landets kommuner. Andelen af 60-64-årige i beskæftigelse er steget mest i Nyborg, hvor andelen af ældre i beskæftigelse er steget fra at være 38,5 pct. i 2011 til 53,4 pct. i 2016. Hedensted i Jylland er også én af de kommuner, hvor beskæftigelsen for de ældre er blevet løftet mest. Hedensted er også den jyske kommune, hvor den største andel af de 60-64-årige er i beskæftigelse. I Hedensted er 63,5 pct. af de 60-64-årige i job. Det er en betydeligt større andel end landsgennemsnittet, som ligger på 57 pct.

Det er desværre i nogle af de såkaldte yderkantskommuner, hvor det kniber mest med at få de ældre i arbejde. På Ærø, Bornholm, Lolland, Langeland og Læsø er under halvdelen af de 60-64-årige i beskæftigelse. Modsat er syv ud af ti indbyggere i aldersgruppen i beskæftigelse i Gentofte nord for København.

Over de kommende år bliver pensionsalderen sat yderligere op. Indtil videre har de politiske ændringer alene drejet sig om efterlønnen, men næste år rykkes folkepensionsalderen op fra 65 år til 65,5 år – og folkepensionsalderen fortsætter med at stige de efterfølgende år. Den fremtidige pensionsalder bestemmes ud fra, hvor længe vi kan forventes at leve. Vi ved af gode grunde ikke, hvordan levetiden kommer til at udvikle sig i fremtiden, men bedste bud er, at jeg kan gå på pension som 70-årig. Min søn på 19 år må vente til, at han bliver 74,5 år, min datter på 15 år skal være en smule mere tålmodig, hun skal sandsynligvis have rundet det 75 år før, at der er basis for folkepension, og min mindste på 2,5 år skal vente helt til, at hun er blevet 76,5 år.

Nogle tænker måske, at det er urimeligt, at man skal arbejde indtil, man er langt over 70 år. Jeg er uenig. At arbejde er ikke en straf og i takt med, at ældre også i fremtiden kan forventes at være raskere og stærkere end de nuværende ældre, så er det kun naturligt at blive lidt længere på arbejdsmarkedet.

Den højere pensionsalder er den grundlæggende forudsætning for, at vores velfærdsstat hænger sammen. Uden den vil vi ikke have råd til de skoler, sygehuse og plejehjem, som de fleste danskere sætter stor pris på. Og heldigvis viser de seneste år os tydeligt, at der nok skal være plads på arbejdsmarkedet til de ældre, for de (snart vi) har meget at byde ind med.