Erhvervsfremme skifter fra virvar til strømlinet

Hvis man vil danne sig et overblik over det gældende erhvervsfremmesystem for danske virksomheder, så kan det - alt efter temperament - ligne alt fra et abstrakt maleri af Asger Jorn til et linjeførings- og zonekort over metroen.

Det er velment, når stat, regioner og kommuner i dag tilbyder danske virksomheder serviceydelser til at fremme erhvervslivet i Danmark. Men underdirektør Niels Milling, Dansk Erhverv, betegner det gældende erhvervsfremmesystem som et ”virvar”. Han ser frem til, at der bliver ryddet op i systemet, så virksomhederne kan overskue serviceydelserne og få det optimale udbytte af dem.

Slut med 98 forskellige kommunale erhvervsservicetilbud
Derfor ser Niels Milling med tilfredshed på de anbefalinger til et enklere erhvervsfremmesystem, som regeringens forenklingsudvalg nu er kommet med:

”Det nuværende system er uoverskueligt og meget lidt gennemsigtigt - ikke mindst for dem, erhvervsfremme er til for, nemlig virksomhederne. Men der er ingen, heller ikke dem der beslutter og administrerer erhvervsfremme, der kan overskue det hele,” siger han og fortsætter:

”Anbefalingerne følger langt hen ad vejen de forslag, vi har præsenteret for Forenklingsudvalget og Folketingets Erhvervsudvalg. Overordnet har der hidtil været tre forskellige niveauer, der har sat erhvervsfremmeaktiviteter i gang. Det vil forenklingsudvalget reducere til to niveauer. Fremover skal ingen af de besluttende niveauer længere kunne sætte initiativer i værk uafhængigt af hinanden. Initiativerne skal fremover koordineres af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der erstatter Danmarks Vækstråd og de seks regionale Vækstfora. Desuden skal erhvervsservicen ikke længere ligge i kommunalt men i regionalt regi ved de foreslåede fem Erhvervshuse, der erstatter de nuværende seks Væksthuse. Dermed vil der ikke længere være 98 forskellige kommunale erhvervsservicetilbud med dertil hørende risiko for uhensigtsmæssig konkurrence kommunerne imellem.”

Erhvervsservice skal være for alle virksomheder
Hensynet til virksomhedernes interesser bliver skærpet betragteligt med forenklingsudvalgets anbefalinger:

”For det første ændres de regionale væksthuse til erhvervshuse, der fremover skal servicere alle virksomheder og ikke som hidtil kun vækstiværksættere. Med en forenklet struktur vil erhvervsfremmesystemet blive et væsentligt bedre match for erhvervsstrukturen nu og i fremtiden,” siger Niels Milling.

Han forventer, at den største gevinst, hvis forenklingsudvalgets anbefalinger gennemføres, bliver et erhvervsfremmesystem, der kan omstille sig langt hurtigere end i dag:

”Erhvervsfremmesystemet har hidtil kigget bagud og truffet beslutninger på baggrund af, hvad der skete i går, og ikke hvad der vil ske i morgen. Systemet er ikke responsivt i forhold til de hurtige forandringer, der sker markeds- og vidensmæssigt samt teknologisk. Målet er at kunne træffe beslutning om nye erhvervsfremmeinitiativer hurtigere end nu.”

Private leverandører af erhvervsservice bliver bragt i spil
Fokus i erhvervsfremmesystemet vil dermed også ændre sig fra at være udbudsorienteret til at være efterspørgselsorienteret:

”Det vil sige, at mens virksomhederne hidtil har skullet tilpasse sig erhvervsfremmesystemet for at få del i servicetilbuddene, så skal systemet fremover tilpasses virksomhedernes behov og efterspørgsel på erhvervsservice. Det kan komme på tale at indføre begrænset brugerbetaling for at vejlede virksomheder. Men brugerbetaling skal ikke være på et niveau, der minder om medfinansiering. Brugerbetaling skal udelukkende sikre, at den pågældende erhvervsfremmeservice også reelt efterspørges af virksomhederne,” siger Niels Milling.

Han ser også frem til, at private leverandører af erhvervsservice bliver bragt i spil i et nyt system:

”Der er ingen grund til, at det offentlige etablerer aktiviteter eller direkte udfører opgaver, når der er private aktører på markedet.”

Nyt erhvervsfremmesystem skal baseres på digitale løsninger
Erhvervslivet får også forholdsmæssigt langt større indflydelse på de overordnede beslutninger, hvis det står til forenklingsudvalget og Dansk Erhverv. Udvalget foreslår at etablere Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med 13 medlemmer og heraf seks fra erhvervslivet. Bestyrelsen skal træde i stedet for den nuværende sammensætning af de seks regionale Vækstfora med hver 21 medlemmer. De har en overvægt af repræsentanter for kommuner, regionsråd, uddannelsesinstitutioner samt arbejdstagerorganisationer mod erhvervslivets seks repræsentanter.

Erhvervsfremmesystemet koster i dag cirka 3,8 milliarder kr. om året.

”En forenklet struktur vil kræve mindre administration, og alt i alt regner man med at kunne spare cirka 250 millioner kr. på den konto. De penge kan så anvendes til yderligere erhvervsfremmeaktiviteter. Desuden skal et nyt forenklet erhvervsfremmesystem også baseres på digitale løsninger. I det nuværende system er digitalisering stort set ikke-eksisterende,” fastslår Niels Milling.