Gemt

Ny CSR-chef i Dansk Erhverv

Malene Thiele har overtaget rollen som CSR-chef i Dansk Erhverv pr. 1. marts 2018.

Nyhed

Det er Malene Thiele, der overtager rollen som CSR-chef i Dansk Erhverv og dermed skal arbejde for, at CSR bliver konkret og relevant for virksomhederne, så det styrker vækst og konkurrencekraft. Den opgave overtager hun fra Morten Lehmann, som rykker til Global Fashion Agenda.

Malene kommer med erfaring fra både privat og offentlig sektor. Senest var hun ansat i Erhvervsstyrelsen, hvor hun arbejdede med erhvervsudvikling bl.a. med fokus på små- og mellemstore virksomheder. Derudover har hun erfaring fra stillinger som CSR-rådgiver i Københavns Lufthavne A/S og i Telenor Danmark. Malene Thiele tiltrådte stillingen d. 1. marts 2018.