Gemt

Seminar om fødevarekontaktmaterialer med fokus på rustfrit stål

I samarbejde med en række andre organisationer afholdes et seminar om fødevarekontaktmaterialer med fokus på rustfrit stål den 17. september i Vejle.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 22. AUGUST 2018

Fødevarekontaktmaterialer er mere end emballage og redskaber – det er også procesudstyr, herunder rustfrit stål. I Danmark har vi nationale regler om overensstemmelseserklæringer og dokumentation for alle fødevarekontaktmaterialer, hvilket kan give udfordringer for de danske producenter og brugere.

I forbindelse med lanceringen af en ny guideline om anvendelse af rustfrit stål i kontakt med fødevarer afholdes et seminar om fødevarekontaktmaterialer i Vejle d. 17. september kl. 9:30-15:00. På seminaret vil der særligt være fokus på rustfrit stål, og hvad man kan gøre for at sikre sig, at ens produkt lever op til lovgivningen.

Kom og hør oplæg fra Fødevarestyrelsen og Stålcentrum, samt virksomhederne Lemvigh-Müller og Chr. Hansen.

Program:

  • 09:30 Registrering, kaffe og morgenmad
  • 10:00 Velkomst og introduktion
  • 10:15 Generelt om fødevarekontaktmaterialer – lovgivning og dokumentation, v/ Mette Holm, Fødevarestyrelsen
  • 11:00 Anvendelse af rustfrit stål i fødevarevirksomheder og gennemgang af den nye guideline, v/ Alan Friis, Stålcentrum
  • 12:00 Frokost
  • 13:00 Gruppediskussion og erfaringsudveksling
  • 13:45 Compliance work, v/ René Nielsen, Lemvigh-Müller og Mikkel Rothman, Chr. Hansen
  • 14:45 Afslutning


Du kan læse mere og tilmelde dig på konferencens hjemmeside.