Virksomheder beskyttes mod indsamlingssnyd

Danske virksomheder får nu et værn mod at blive snydt af indsamlere, hvor pengene ikke går til eksempelvis et sygdomsbekæmpende eller humanitær formål, men i stedet i egne lommer.

Det er krumtappen i justitsministeriets hensigt med et forslag til at ændre indsamlingsloven. Formålet med den gældende lov er ganske vist også at sikre, at indsamlede midler anvendes til det angivne formål - men kun i forhold til indsamlinger blandt privatpersoner. Indsamlinger blandt virksomheder er ikke omfattet af den samme kontrol med at skulle anmelde indsamlinger og aflægge regnskab.

Virksomhedernes humanitære engagement skal ikke misbruges
Dansk Erhverv er meget tilfreds med, at der nu bliver samme regler for indsamlinger blandt privatpersoner som blandt virksomheder:

”Virksomhedernes samfundssind og humanitære engagement skal ikke misbruges, og vi skal værne om indsamlingsområdet. Derfor bakker vi op om lovudkastet,” siger Dansk Erhvervs velfærdspolitiske fagchef, Rasmus Larsen Lindblom.

Han er medlem af Indsamlingsnævnet, hvis 5 medlemmer er udpeget af justitsministeren.

Skal være nemt og overskueligt
I forlængelse af den kommende lovændrings overordnede formål lægger Rasmus Larsen Lindblom stor vægt på, at det især af hensyn til små- og mellemstore virksomheder bliver nemt og overskueligt at se, hvorvidt en indsamling er godkendt. Det sker på Indsamlingsnævnets hjemmeside:

”Vi har argumenteret for, at det er afgørende, at virksomheder kun behøver at besøge ét og samme sted for at se, om en indsamling er godkendt. Det er ikke rimeligt, at en erhvervsdrivende skal have det store kørekort i ligningsloven for at se, hvem der i forvejen er godkendt som almennyttige, og hvem der ikke er. Derfor følger vi lovarbejdet tæt for netop at sikre gennemsigtigheden.”

Loven skal være til at forstå
Rasmus Larsen Lindblom er generelt meget opmærksom på, at lovændringen ikke kun er strengt juridisk, men også kommunikativ - at der i højere grad formidles i øjenhøjde:

”Indsamlinger er kendetegnet ved kontakt til en stor del af den danske befolkning. Men den sproglige afstand til lovgrundlaget kan være stor. Udtryk som eksempelvis ”juridiske personer” i stedet for eksempelvis virksomheder, foreninger eller organisationer bidrager til en unødig distance. Det fremmer ikke andelen af indsendte og registrerede indsamlinger til Indsamlingsnævnet,” skriver han blandt andet i sit høringssvar til justitsministeriet.

Et væsentligt element i lovændringen for at komme svindel og humbug til livs er flere sanktioner og bedre muligheder for at gribe ind over for plagiater. For eksempel når der oprettes indsamlinger med en titel, der ligger fornærmende tæt op ad navne som Kræftens Bekæmpelse, Børns Vilkår eller Røde Kors.

Hvornår er det almennyttigt, og hvornår er det ikke?
Rasmus Larsen Lindblom har et godt bud på, hvorfor behovet for at ændre indsamlingsloven dukker op netop nu:

”Mulighederne for indsamlinger har inden for de seneste år antaget en helt anden karakter. Nye medieplatforme og sociale medier har gjort det muligt hurtigt at etablere indsamlinger til alle mulige formål og få del i den øjeblikkelige positive stemning blandt bidragsydere.”

Men han erkender også, at det ikke er så ligetil at definere, hvad der er en indsamling til anerkendte formål, og hvad der er en indsamling til et mere eller mindre kommercielt eller privat formål:

”Der er en gråzone, og udviklingen går lynende hurtigt. Hvornår er det almennyttigt, og hvornår er det ikke? Derfor vil det også være svært at forudsige, hvordan indsamlingsbilledet ser ud om 10 år.”

Snyd ødelægger tilliden til alle indsamlinger
Rasmus Larsen Lindblom understreger endnu engang det vigtige i, at også virksomheder hurtigt, nemt og gennemskueligt kan orientere sig om hvilke indsamlinger, der er godkendt til almennyttige formål:

”Det er ikke kun et problem, at nogle bidragsydere bliver snydt af visse indsamlinger. Hovedproblemet er, at det ødelægger tilliden til alle indsamlinger.”

Der er ikke blandt Indsamlingsnævnets medlemmer de store divergerende opfattelser af justitsministeriets lovudkast:

”Vi er enige om, at der er et hul i loven, og at det skal lukkes,” fastslår Rasmus Larsen Lindblom.

Det tager lang tid at bygge tillid op, og den kan ødelægges på et øjeblik
Selv om Dansk Erhvervs medlemskreds tæller både indsamlingsorganisationer og virksomheder, der bidrager til indsamlinger, er der heller ikke dér interessekonflikter:

”Alle har grundlæggende en fælles interesse - enkle og klare regler på den ene side, men også et set up, der løbende kan følge med den udvikling, der i disse år går så utroligt stærkt. Tillid er på samme tid både en stærk og en svag størrelse. Det tager lang tid for civilsamfundet at bygge tillid op, og den kan ødelægges på et øjeblik. Med en stram og gennemskuelig indsamlingslov kan vi løfte denne tillid og dermed styrke samspillet mellem velfungerende indsamlingsorganisationer og de virksomheder, der gerne vil donere,” konkluderer Rasmus Larsen Lindblom.