Revision er en gevinst og ikke en byrde for virksomhederne

Erhvervsstyrelsen er simpelthen dumpet på sin egen undersøgelse om revisionspligt. Konklusionerne er så skæve, at styrelsen har måttet indkassere så mange anmærkninger, at det må betegnes som helt usædvanligt for en myndighed under regeringen.

En af kritikerne er Dansk Erhverv, som har følgeskab af både FSR - danske revisorer og Finans Danmark, som alle har været medlem af undersøgelsens følgegruppe.

Forskellen var næsten ens
I foråret 2018 skulle Erhvervsstyrelsen sammen med Skatteforvaltningen undersøge, hvilke virkninger, det har haft, at Folketinget for nogle år siden fritog yderligere en række virksomheder for revisionspligt.

Forleden kom så undersøgelsesrapporten. Erhvervsminister Rasmus Jarlov konkluderede, at der ikke var nogen nævneværdig forskel i skatteangivelserne for selskaber henholdsvis med og uden revideret regnskab. Der var dog færre fejl i momsangivelserne i selskaber med revision.

”Derimod viser undersøgelsen, at den lempede revisionspligt har givet besparelser i milliardklassen til en lang række virksomheder,” sagde ministeren i en pressemeddelelse.

Hele processen har været under al kritik
I undersøgelsens følgegruppe var Dansk Erhverv repræsenteret af fagchef Ulla Brandt, og hun kan ikke genkende konklusionerne ud fra undersøgelsens resultater:

”Det strider imod flere af rapportens konklusioner, at revisionspligt ikke har haft betydning i forhold til fejl i årsregnskabet,” siger hun.

I øvrigt fik følgegruppen først den endelige rapport at se samtidig med, at den blev offentliggjort.

”Hele processen har været under al kritik og alt for forceret i forhold til emnets vigtighed,” siger Ulla Brandt.

Intet fokus på fordelene ved revision
Hun er især utilfreds med, at Erhvervsstyrelsens undersøgelse helt undlader at fokusere på fordelene ved revision men udelukkende på negative aspekter.

”Revision er en uvildig gennemgang af virksomhedens regnskab og dispositioner. Revisoren er som offentlighedens tillidsrepræsentant garant for, at regnskabet er ført efter gældende regler og faglige standarder. Derigennem kan revisoren påpege bevidste eller ubevidste uregelmæssigheder. Revisoren afgiver erklæringer, som har betydning for virksomhedens relationer til kunder, leverandører, bankforbindelser, skattemyndigheder og andre interessenter. En virksomheds styrker og svagheder kan aflæses i regnskabet, og en revision bidrager til at dokumentere det korrekte grundlag for efterfølgende dispositioner. Sidst, men ikke mindst, så handler revisorens arbejde ikke kun om at kontrollere det endelige regnskab, men løbende året igennem at fange eventuelle fejl. Jo tidligere, fejl bliver fanget, desto nemmere er det at rette dem og foretage hensigtsmæssige dispositioner i tide,” siger Ulla Brandt.

Undersøgelsen er så godt som ubrugelig
Ulla Brandt mener ikke, at Erhvervsstyrelsens undersøgelse kan bruges til ret meget:

”Den kan i hvert fald ikke bruges som grundlag for at ændre revisionslovene,” siger hun og understreger, at Dansk Erhverv ikke opfatter revision som en byrde.

”Gennem tiderne har vi valgt en afbalanceret tilgang til spørgsmålet om for eller imod revisionspligt. Vi ser ikke revision som en administrativ byrde for erhvervslivet, men snarere som en gevinst for den helt afgørende tillid til den finansielle afrapportering. Den har ikke kun betydning for erhvervslivet i bred forstand, men for samfundet som hele.”

Revisionspligten skal ikke nødvendigvis rulles helt tilbage
Men Dansk Erhverv er villig til at se på, om der er behov for mindre justeringer.

”Revision er absolut ikke ligegyldigt, men revisionspligten skal ikke nødvendigvis rulles helt tilbage. Vi er derimod villige til blandt andet at se på, om grænsen for virksomhedernes revisionspligt skal flyttes lidt nedad, så færre bliver fritaget. Desuden kunne man pålægge virksomheder, som gentagne gange overtræder regnskabs- eller skattereglerne, revisionspligt.”

Organisationerne har taget fat i Folketinget
Utilfredsheden hos Dansk Erhverv, Finans Danmark og FSR - danske revisorer med undersøgelsens forløb og konklusioner er så markante, at de tre organisationer i fællesskab har henvendt sig direkte til Folketingets Erhvervsudvalg og Skatteudvalg.

Organisationerne hæfter sig blandt andet ved undersøgelsens og ministerens påstand om, at fritagelsen for revision har sparet virksomhederne for milliardbeløb.

”Af undersøgelsen fremgår det, at virksomheder skal have ekstern gæld på 21,7 millioner kr. eller derover, før stigningen i låneomkostningerne overstiger besparelsen ved fravalg af revision. Imidlertid viser den bagvedliggende analyse et helt andet og markant lavere tal på kun 1,7 millioner kr. Med andre ord vil det for den gennemsnitlige virksomhed ikke kunne betale sig at fravælge revision ved en gæld på mere end 1,7 millioner kr., fordi der er mere troværdighed og dermed mindre risiko for en långiver, når der er udført revision,” skriver de og tilføjer:

”Vi anerkender, at virksomheder kan spare penge ved at fravælge revision og revisor. Men det er beklageligt og fagligt en svaghed, at der i undersøgelsen kun sættes tal på det sparede beløb, mens tal på for eksempel tabt skatteprovenu ved fravalg af revision eller fordelene for virksomhederne ved mindre låneomkostninger ved revision ikke kvantificeres. På den måde tilvejebringer undersøgelsen ikke et fuldstændigt beslutningsgrundlag til Folketingets medlemmer.”

Tilbyder at bidrage til eksperthøring om revisionspligt
De tre organisationer tilbyder at gå i dialog med Folketingets medlemmer med henblik på at tilvejebringe et sådant grundlag. For eksempel hvis erhvervs- og skatteudvalgene vil gennemføre en eksperthøring om revisionspligt.

Dansk Erhverv, FSR - danske revisorer og Finans Danmark afventer nu reaktioner på deres fælles henvendelse. Desuden forventer de, at de politiske forhandlinger går i gang på et tidspunkt i det nye år.