Gemt

Skattestyrelsen: Husk 5 dages-reglen når du indberetter og betaler

Når du indberetter moms, A-skat, AM-bidrag mm. for din virksomhed, skal du huske at skelne mellem indberetningsfristen og betalingsperioden. Du må meget gerne indberette i god tid før fristen, men betalingen via Skattekontoen skal først ske til selve fristen, eller tidligst fem hverdage før. Ellers bliver pengene tilbagebetalt.

Nyhed

Nyt fra Skattestyrelsen - 12. december 2018

 

Skattestyrelsen meddeler:

Når du indberetter moms, A-skat, AM-bidrag mm. for din virk¬somhed, skal du huske at skelne mellem indberetningsfristen og betalingsperioden. Du må meget gerne indberette i god tid før fristen, men betalingen via Skattekontoen skal først ske til selve fristen, eller tidligst fem hverdage før. Ellers bliver pengene tilbagebetalt.

Ifølge Opkrævningsloven må myndigheder som Skattestyrelsen ikke beholde virksomhedernes penge mere end fem hverdage – derefter skal vi tilbagebetale dem. Der er heldigvis flere måder at undgå at betale for tidligt:

A. Sæt betalingsdatoen til max fem hverdage før fristen
Hvis du betaler via netbank, kan du selv sætte betalingen til at ske på selve fristdatoen, eller max fem hverdage før.

B. Opret betalingsaftale ved Nets Leverandørservice
Du kan tilmelde dig automatisk betaling via NETS Leverandør¬service – så trækkes pengene automatisk først til fristen.

C. Hæv grænsen for udbetaling på din Skattekonto
Du kan hæve udbetalingsgrænsen på din Skattekonto (op til 200.000 kr.). Er beløbet, du indbetaler, mindre end din udbetal¬ingsgrænse, bliver beløbet ikke tilbagebetalt.


Se mere på skat.dk/skattekontoen
Skattekontoen giver dig et samlet overblik over dine indbe¬retninger, opkrævninger og ind- og udbetalinger til og fra SKAT. Det er også her, du fastsætter udbetalingsgrænsen.