Socialområdet: Politikerne må styrke det økonomiske tilsyn

DR dokumenterer, at Socialtilsynet, der skal føre tilsyn med de sociale tilbud til udsatte grupper ikke fører det fornødne økonomiske tilsyn og at der mange tilbud ikke har indberettet godt nok. Begge dele er lige kritisabelt og det dårlige økonomiske tilsyn betyder dårligere kvalitet og mindre gennemsigtighed, når kommunerne årligt indkøber sociale pladser for 45 mia. kroner.

Dansk Erhverv er landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for de ikke-offentlige bo- og opholdssteder, og her er holdningen klar:

"Der skal være styr på området og alle – kommunale såvel som selvejende og private tilbud - skal aflevere oplysninger til tiden."

"Det er også et politisk problem, at den økonomiske del af socialtilsynet er så dårligt. Det var derfor ganske enkelt ikke godt nok, da efterårets forhandlinger om et nyt socialtilsyn brød sammen", siger velfærdspolitisk chef Rasmus Larsen Lindblom.

Hele socialområdet står og falder med, at den kommunale socialrådgiver i kommunerne sagligt og fagligt kan vurdere den rette sociale indsats til en borger – og så sammenligne priserne på tilbud.

I dag er særligt den økonomiske gennemsigtighed på hele området ganske enkelt for ringe, og det betyder, at borgeren ikke kan være sikker på at få det bedste til prisen eller den rigtige indsats. Det problem er udtalt i den offentlige sektor, hvor mange udgifter til indirekte omkostninger ikke regnes med, påpeger Rasmus Larsen Lindblom fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv ønsker specifikt, at

• Det sociale tilsyn skal have de nødvendige ressourcer, økonomiske kompetencer og juridiske hjemmel til at efterprøve prissætningen af såvel kommunale som private tilbud.
• Det sociale tilsyn skal have de nødvendige ressourcer, økonomiske kompetencer juridiske hjemmel til at efterse gennemsigtigheden i relevante ejerskabsformer. Det gælder også spørgsmålet om udleje af ejendomme og indblik i konkrete ejerskabskonstruktioner. 
• Samfundet skal tilsvarende have langt større gennemsigtighed i den offentlige prissætning af egne tilbud, så alle omkostninger er regnet med. Når priserne ikke er retvisende risikerer borgeren ikke at få det bedst mulige tilbud og kommunerne et dårlige grundlag at prioritere de sociale indsatser på.
• Handlen med sociale tilbud skal i højere grad ske på grundlag af den konkrete positive forskel, man skaber for en borger.