Gemt

To nye bekendtgørelser om berigede fødevarer

Den 1. januar 2019 træder to nye bekendtgørelser i kraft: Én om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer, og én om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer.

Nyhed

DANSK ERHVERV | FØDEVARER - 18. DECEMBER 2018

To nye bekendtgørelser om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer og om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer træder i kraft pr. den 1. januar 2019. Dansk Erhverv giver her overblikket over ændringerne.

Tilsætning af vitaminer og mineraler
Bekendtgørelse om tilsætning af vitaminer og mineraler til fødevarer (nr. 1341 af 28. november 2018):

  • Gældende fra d. 1. januar 2019 og
  • Bekendtgørelsen erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 548 af 28. maj 2018.
  • Væsentligste ændringer er, at listen over generelle tilladelser i bilag 1 udvides således, at der er flere berigede fødevarer, der kan markedsføres uden forudgående ansøgning hos Fødevarestyrelsen. Fx tilføjes produktkategorien ”Havredrikke”, mens produktkategorien ”Bolsjer, pastiller og lignende” opdeles i to. I andre produktkategorier forhøjes niveauet af bl.a. vitamin C, D eller E.

Tilsætning af visse andre stoffer
Bekendtgørelse om tilsætning af visse andre stoffer end vitaminer og mineraler til fødevarer (nr. 1342 af 28. november 2018):

  • Gældende fra d. 1. januar 2019.
  • Bekendtgørelsen erstatter den tidligere bekendtgørelse nr. 549 af 28. maj 2018.
  • Væsentligste ændring er, at listen over generelle tilladelser i bilag 1 udvides således, at der er flere berigede fødevarer, der kan markedsføres uden forudgående ansøgning hos Fødevarestyrelsen. Fx tilføjes produktkategorien ”Ikke-alkoholholdige kaffedrikke med mælk baseret på minimum 49 % kaffe”, mens produktkategorien ”Bolsjer, pastiller og lignende” opdeles i to.