Håb om at returret for brugte varer ophører

En forbruger har købt en festkjole via nettet og fået den leveret. En uge efter leveringen meddeler kunden webshoppen, at hun fortryder købet og beder om at få hele købesummen tilbage.

Da kjolen kommer retur, konstaterer webshoppen, at den lugter af røg og har brune pletter af foundation langs kanten. Det er tydeligt, at kjolen er brugt mere end blot for at se, om størrelsen nu passer. Den erhvervsdrivende kan ikke afvise at tage imod kjolen, men har mulighed for at fratrække et beløb for værdiforringelsen. Der er dog ingen regler for hvor meget, der kan trækkes fra. Sådan har retstilstanden været, siden EU’s forbrugerrettighedsdirektiv blev gennemført i 2014.

Det har intet med forbrugerbeskyttelse at gøre
Den omstændighed, at web-kunder må returnere varer, de har brugt, har været en torn i øjet på Dansk Erhverv, siden reglen i 11. time sneg sig ind i direktivet i de allersidste lukkede forhandlinger mellem Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet tilbage i 2011.

”Det har jo intet med forbrugerbeskyttelse at gøre, når man giver forbrugere lov til at sende varer retur, de har taget i brug. Netbutikkerne efterlades med besværet og regningen for varer, de ikke kan sælge igen, eller med en konflikt med kunden, hvis de vælger at fratrække et beløb for værdiforringelsen. Forbrugerne vil nemlig altid have alle deres penge retur,” siger markedschef Lone Rasmussen, Dansk Erhverv.

Nye og høje bøder og erstatningskrav på vej til virksomheder
Dansk Erhverv har som nogle af de få fra start kæmpet for at få ændret reglerne og været aktive i Bruxelles og Danmark. Nu ser det faktisk ud til, at indsatsen har båret frugt.

”Europa-Kommissionen er på vej med en ny forbrugerpolitik med titlen ”New Deal for Consumers”. Der er imidlertid meget, der ikke tegner godt for virksomhederne. Blandt andet en stribe nye og høje bøder og erstatningskrav til virksomheder, hvis de overtræder markedsføringsloven. Men for at det hele ikke kun skal være til fordel for forbrugerne, skal der også være en lille smule til virksomhederne. Det er så en mulig begrænsning i retten til at returnere brugte varer,” siger Lone Rasmussen og tilføjer:

”Vi bakker fuldt ud op om de 14-dages returret for varer købt på nettet. Men det skal være som før, at fortrydelsesretten er betinget af, at varen sendes retur i væsentlig samme stand og mængde. De nuværende regler beskytter kun dårlig opførsel og er urimelig over for netbutikkerne.”

Det er en uskik, der blot vil vokse og vokse
Dansk Erhverv har gennemført flere befolkningsundersøgelser af forbrugernes holdning til at returnere brugte varer. Mens 11 procent i 2013 syntes, det var okay, selv om det dengang ikke var tilladt, var denne andel steget til 23 procent i 2016, hvor det var blevet tilladt - og det er særligt de unge, som synes, det er OK - og som også gør det.

”Undersøgelsen viser et voldsomt holdningsskred, siden direktivet blev gennemført i Danmark. Det dokumenterer, at retten til at returnere en brugt vare er en tidsindstillet bombe. Det er en uskik, der blot vil vokse og vokse,” siger Lone Rasmussen.

Frygt for sure kunder
Dansk Erhverv har også spurgt en række medlemsvirksomheder, om de synes, reglen er en byrde. Det har et flertal bekræftet. Især SMV’er er udfordret, fordi de føler sig nødsaget til at returnere hele købesummen, selv om de ikke kan sælge varen som brugt og i reglen må kassere den. Det skyldes både frygten for sure kunder, og at det er uklart, hvilket beløb de må fratrække.

”Vi har rejst de problemer, reglen giver, et hav af gange for Europa-Kommissionen. Hver gang har den svaret os, at ”det ikke er meningen, at forbrugerne skal sende brugte varer retur”. Men det hjælper jo ikke netbutikkerne, når direktivet giver dem ret til det. Kommissionen har heller ikke givet nogen vejledning i, hvordan netbutikkerne kan beregne værdiforringelsen, og det gør det meget svært for dem,” siger Lone Rasmussen.

I Danmark vil det blive en sag for Forbrugerklagenævnet. Der har dog ikke været nogen sager af den art endnu.

Sagen er bragt op i EU’s forum for regelforenkling
Underdirektør Gert Laier Christensen, Dansk Erhverv, har en plads i REFIT, der er EU’s øverste rådgivende forum for regler, der kan forenkles. Her blev sagen bragt op, og det har været afgørende.

”Det har været en kamp for overhovedet at få det på dagsordenen. Især den europæiske forbrugerorganisation BEUC har været imod. Den største sejr har derfor indtil nu været, at REFIT beholdt sagen på sin dagsorden og fik tvunget Europa-Kommissionen til at undersøge konsekvensen af reglen i alle EU's lande. Den afslørede, at der ikke kun er tale om et dansk men et europæisk problem. 14 procent af forbrugerne i EU har sendt brugte varer retur. En tredjedel af netbutikkerne svarer, at de har store problemer med reglen, særligt SMV’erne,” siger Lone Rasmussen.

EU evaluerede oprindeligt forbrugerrettighedsdirektivet, men forløbet imponerede ikke Lone Rasmussen:

”Vi fik i 2015 et brev fra den ansvarlige direktør i Europa-Kommissionen om, at man ville undersøge de uheldige konsekvenser af reglen, når direktivet skulle evalueres. Men da evalueringen kom, var retten til at sende brugte varer retur ikke udpeget som en bestemmelse, der skulle undersøges særskilt. Heller ikke forholdene i Danmark blev undersøgt.”

Forbrugerorganisationer er imod en ændring
Men ét er, at Europa-Kommissionen tager en ændring af retten til at returnere brugte varer med i sit forbrugerudspil ”New Deal for Consumers”, der offentliggøres den 11. april 2018. Noget andet er, hvad der sker med forslaget i Europa-Parlamentet og Ministerrådet.

Den europæiske forbrugerorganisation BEUC er imod en ændring, og den har stor magt i Bruxelles. Ifølge Europa-Kommissionen er 7 ud af 16 nationale forbrugerorganisationer imod, mens 10 ud af 16 myndigheder støtter en ændring.

”Det er meget svært at forstå, at forbrugerorganisationer er imod, når selv et klart flertal af forbrugerne ikke bryder sig om det. Det økonomiske tab, netbutikkerne får på grund af de brugte varer, de ikke kan sælge igen, fører jo til højere priser,” siger Lone Rasmussen, der opfordrer den danske regering og de danske medlemmer af Europa-Parlamentet til at støtte en ændring.