Ikke-vestlige indvandrere skal i arbejde

Finansministeriet har netop offentliggjort en økonomisk analyse, som viser, at hvis ikke-vestlige indvandrere havde haft samme beskæftigelsesfrekvens som jævnaldrende danskere, var de offentlige finanser forbedret med i omegnen af 17 milliarder kroner i 2015.

”Finansministeriets tal viser, at vi har en kæmpe opgave foran os i forhold til at få ikke vestlige indvandrere i arbejde. Særligt kvinderne. Erfaringerne med nye flygtninge viser, at det kan lade sig gøre, og samtidig er mulighederne for beskæftigelse på arbejdsmarkedet historisk gode. Derfor er nu, der skal sættes ind og trækkes i de håndtag, som vi ved, virker,” siger Peter Halkjær, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv.

Virksomhedsrettet indsats og skærpede sanktioner

Peter Halkjær peger blandt andet på virksomhedsrettet aktivering, konsekvent sanktionering og lavere ydelser som indsatser, der kan understøtte, at flere finder vej til et job. Herunder halter det især i forhold til en målrettet indsats overfor ikke-vestlige kvinder, som skal op i gear.

”Vi ser, at mændene i denne gruppe langt oftere bliver tilbudt virksomhedsrettede forløb, lige som de i langt højere grad bliver vurderet jobparate. Her er der virkelig plads til forbedring. En del af kommunerne kan også blive bedre til at sanktionere dem, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det gælder i øvrigt alle grupper af ledige.  Det er svært at få øje på, hvem der ikke vinder på, at flere af anden etnisk herkomst vinder fodfæste på arbejdsmarkedet. Som udgangspunkt er der 17 mia. på højkant – et stort økonomisk råderum, som med garanti kunne anvendes bedre end på passiv forsørgelse,” siger Peter Halkjær.