Bocians klumme: Sikken en start på finansåret 2018!

Med så store finansielle udsving er det naturligt at spørge: Hvad pokker foregår der? Hvordan påvirker det mig? Hvad skal jeg gøre?

I starten af året blev især de amerikanske aktier trukket op af kombinationen af flot global vækst, lavere skat i USA og fortsat ekstremt lave renter. Det var tæt på at være optimale forhold for aktiemarkedet – en slags guldlok scenarie, hvor grøden hverken var for kold eller for varm. Men verdensøkonomien byder sjældent på optimale forhold gennem lang tid – og da vi i starten af februar fik tal for lønudviklingen i USA, som viste øget lønvækst, reagerede markedet kraftigt. Højere løn presser virksomhedernes overskud og reducerer dermed værdien af virksomhederne, men vigtigere så betyder højere lønvækst, at renten presses op. Grundlæggende styrer centralbankerne renten efter prisudviklingen, når lønvæksten tager til, så presses priserne op, og så skal centralbankerne reagere ved at sætte renten mere op end tidligere planlagt.

Udsigten til hurtigere rentestigninger havde aktiemarkedet svært ved at absorbere, og resultatet blev markante kursfald. På mange måder kan det virke paradoksalt, for den højere lønvækst er i udgangspunktet udtryk for, at det går godt økonomisk set. Når det går godt, så skulle man jo ikke synes, at aktiekurserne skulle falde – men pointen er, at grøden er ved at blive for varm, og så risikerer man at brænde sig.

Da de faldende aktiekurser ikke er udtryk for økonomiske problemer, og da renten trods alt ikke ser ud til at skulle stige voldsomt, så er det dog mit bedste bud, at de store kursfald på aktier ikke markerer en decideret krise på aktiemarkedet, som måske siden kunne trække verdensøkonomien med ned. Jeg tror dog, at vi skal indstille os på, at de finansielle markeder i år vil være karakteriseret af betydelig mere uro, end hvad vi har haft set de seneste år.

For langt de fleste danskere har udsving på aktiemarkedet stort set ingen effekt på vores hverdags økonomi. Langt de fleste af os ejer ikke aktier i fri beholdning. Vi har vores frie formue i mursten og på bankbogen. De fleste ejer dog aktier, idet vores pensionskasse har placeret en stor del af vores pensionsformue i aktier. Jeg kan gå på pension om cirka 20 år. Hvis aktiekurserne falder kraftigt nu og her, så har jeg 20 år til at indhente det tabte, det viser erfaringen, at jeg vil være i stand til. For folk, der er tættere på pensionsalderen, sørger pensionskassen for at have en mindre andel aktier, så der er ingen grund til panik med hensyn til din pensionsformue. Men du skal nok indstille dig på, at afkastet på din pensionsopsparing bliver lavere.

Hvis du faktisk har fri aktieopsparing for mere end bare et par tusinde kroner, så skal du naturligvis overveje, om sammensætningen af din opsparing flugter med den risiko, som du ønsker at løbe. Aktier kan både stige og falde i værdi, og det skal man kunne håndtere uden at sove dårligt om natten. Kan du ikke det, så skal du nok investere lidt mere sikkert. Desværre betyder lidt mere sikre investeringer også betydeligt lavere afkast. Det risikofrie afkast er pt. -0,65 pct. om året.

Man kan ikke få i pose og sæk. Hvis du vil investere uden risiko, så kommer aktiemarkedet ikke til at være det rigtige sted for dig de kommende år. Kan du håndtere perioder med udsving, så er det nok stadig fornuftigt at have en del af opsparingen placeret i aktier. Samlet set er jeg ikke så bekymret for hverken verdensøkonomien eller aktiemarkedet lige nu og her – men før eller siden kommer næste krise jo.