Gemt

Åbne skattelister forvrænger

I morgen bliver virksomhedernes skattepapirer atter lagt frem for offentligheden. Problemet med de åbne skattelister er, at de forvirrer mere, end de forklarer, lyder det fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Nyhed

Siden de åbne skattelister i 2012 blev vedtaget af Folketinget, har det været en årlig tilbagevendende begivenhed, at den siddende skatteminister har lagt dem frem, og medierne efterfølgende har interesseret sig for dem.

”Det er et kæmpe problem. For skatteforhold er komplicerede, og listerne giver et forvrænget billede af virkeligheden, og siger intet om, hvorvidt den enkelte virksomhed reelt betaler det rigtige i skat. Langt hovedparten af de danske virksomheder betaler den skat, som de skal, og det er desværre efterhånden blevet en træls tradition, at virksomheder med kridhvidt mel i posen skal bruge meget tid på at redegøre for komplicerede skatteforhold,” siger Jacob Ravn, skattepolitisk chef i Dansk Erhverv.

Fungerer som gabestok
Jacob Ravn peger på, at de åbne skattelister ikke har nogen betydning SKATs mulighed for at udføre sit arbejde.

”De danske skattemyndigheder har allerede i dag alle informationer om virksomheders skatteforhold. Det betyder, at de har redskaberne til fuldt ud at kontrollere virksomhedernes skattebetalinger. Så på sæt og vis kan man sige, at de åbne skattelister er en slags gabestok, hvor virksomheder, som altså overholder loven, risikerer at ende i. Det er ikke rimeligt,” siger Jacob Ravn. 

Kontakt

Erhvervspolitik & Analyse

Jacob Ravn

Advokat, souschef PA og Skattepolitisk chef
Medarbejderprofil