Danskernes bankkonti bugner trods forbrugsfremgang

De nyeste tal viser således, at husholdningernes opsparing i bankerne er på 847,9 mia. kroner. En del af denne opsparing er dog ikke likvid – så kigger vi alene på opsparingen på anfordring, så er opsparingen på 595,8 mia. kroner. Sammenligner vi med samme tid året før, så er opsparingen uanset hvordan vi kigger på tallene steget. Den samlede opsparing i bankerne var i december 2016 på 816,6 mia. kroner – hvilket altså steg til 847,9 mia. kroner. 847,9 mia. kroner svarer til at vi alle i gennemsnit har knap 150.000 kroner på vores bankbog.

Når man dertil lægger, at danskerne i højere grad end tidligere sparer op ved at afdrage på realkreditgæld – så er det tydeligt, at væksten i det private forbrug har basis i stigende indkomster – der er hverken tale om nedsparing eller gældsætning.

At husholdningerne således har lagt meget til side lover isoleret set godt for udviklingen i det private forbrug over de kommende år – der er et kæmpe opsparet forbrugspotentiale. Der er dog ikke grund til at forvente at potentialet umiddelbart bliver udløst. Finanskrisen har lært os at være mere forsigtige i vores privatøkonomi, og der er intet som tyder på, at vi er ved at slippe vores privatøkonomiske forsigtighed.

Finanskrisen lærte os også, at likviditet kan være guld værd i en krisetid, og det giver i det lys fint mening, at vi sparer meget op på vores bankkonti. Man bør dog naturligvis altid overveje, hvor meget likvid opsparing man har behov for. Renten på opsparingen i bankerne er nul, hvilket betyder, at man reelt taber penge på at have en så stor opsparing, da inflationen jo er positiv.