Gemt

Danmarks fremtidige energipolitik skal have grøn realisme

Dansk Erhverv ser positivt på Regeringens Energikommissions anbefalinger til en mere effektiv, fleksibel og markedsdrevet energiforsyning. Men energikommissionens ensidige fokus på elektricitet som fremtidens bærende energiform er for snæver og bør rumme større åbenhed over for andre energiformer.

Nyhed

Dansk Erhverv | POLITIK - af Kristian Kongensgaard

Selv om årene 2020-2030 synes langt ude i horisonten, så er det lige om hjørnet at få fastlagt Danmarks energipolitik i denne 10 års-periode.

Regeringens Energikommission har spillet ud med en lang række anbefalinger til Danmarks energi- og klimapolitik fra 2020 og som oplæg til en politisk aftale mellem et flertal af Folketingets partier.

Dansk Erhvervs energipolitiske fagchef, Søren Büchmann Petersen, anser langt hen ad vejen anbefalingerne for at være fornuftige. Det gælder blandt andet bestræbelserne på at øge effektiviteten i både energiproduktion og distribution samt forbedre fleksibilitet og økonomi for forbrugerne gennem nye digitale services. Men der er også minusser:

”Vi mener, at energikommissionen har en for snæver teknologisk fokus på elektricitet som den bærende energiform. Det er for ensidigt i forhold til virksomhederne, eksempelvis hovedparten af transportsektoren. Dansk Erhverv er tilhænger af grøn energi, og at der forskes inden for området. Men energikommissionen mangler noget grøn realisme på dette punkt. Det er nødvendigt med andet end sol og vind. Danmark skal i langt højere grad indtænke teknologier som for eksempel biobrændstoffer, varmepumper, grønne gasser, bølgeenergi, geotermi og brintteknologi i energi- og klimapolitikken,” siger han.

Rapporter slår ring om skatte- og afgiftsprovenuet
Parallelt med energikommissionens arbejde har SKAT udarbejdet en række rapporter om energiafgifter. Rapporterne har blandt andet banet vejen for beslutningen om at afvikle PSO. Men det er ikke alle konklusioner, der vækker den store begejstring hos Søren Büchmann Petersen:

”Dansk Erhverv så helst, at Danmarks energipolitik blev så markedsdrevet, at forbruget afspejlede virksomhedernes og borgernes reelle energibehov og ikke var styret af høje skatter og afgifter. SKATs rapporter lægger ikke op til de store ændringer på det punkt. Hovedformålet synes at være at passe på, at skatte- og afgiftsprovenuet på energi ikke bliver mindre, end det er i dag. Så vil det jo blive svært at gennemføre ellers hensigtsmæssige tiltag.”

Afgørende at der kommer neutralitet
Dansk Erhverv er meget opmærksom på, at både energiafgifter og energitilskudsordninger udfordrer balancen mellem de forskellige energiformer.

”Det er afgørende, at der kommer neutralitet i forbindelse med tilskudsordninger og lignende. Således at man fra centralt hold undgår at udpege vinderne, men i stedet lader markedskræfterne afgøre, hvilke teknologier der skal være de bærende,” siger Søren Büchmann Petersen.

Dansk Erhverv er især optaget af den manglende neutralitet mellem afgiften på energi til henholdsvis rumopvarmning og procesteknologi. Der er således en væsentlig lavere afgift på energi til eksempelvis industriproduktion end til opvarmning af hotelværelser. Afgiften på el kan variere fra 0,4 øre pr. kWh til 91,0 øre pr. kWh, alt efter, hvad det bruges til.

Genbrug af overskudsvarme skal fremmes
Med erhvervspakken, der blev aftalt af et flertal i Folketinget lige før jul, er der lagt op til en midlertidig halvering af afgiften på el-varme. Det vil blandt andet tilgodese turismeerhvervene, og det glæder Dansk Erhverv, men nedsættelsen bør gøres permanent. Erhvervspakken rummer derudover et målrettet initiativ til at mindske energiafgifterne for hoteller. Men EU skal først vurdere, om det vil være i konflikt med statsstøttereglerne.

Dansk Erhverv ser gerne, at Danmarks energipolitik også fremmer genbrug af overskudsvarme fra virksomhedsdrift som for eksempel detailhandel og datacentre:

”Meget af overskudsvarmen går til spilde, fordi tunge administrative krav og afgiften på overskudsvarme gør det urentabelt at udnytte varmen. Bedre betingelser for genbrug kan gennemføres uden, at der opstår et incitament til at fremstille falsk overskudsvarme.”

Fokus på Folketingets energi- og klimaordførere
Søren Büchmann Petersen er medlem af energikommissionens følgegruppe og udmønter sammen med medlemsvirksomhederne i Dansk Erhvervs energi- og klimapolitiske udvalg erhvervsorganisationens holdning til energikommissionens anbefalinger:

”Det er et meget komplekst område, og når regeringen har præsenteret sit energipolitiske udspil, går de politiske forhandlinger snart i gang. For at påvirke de politiske beslutninger bedst muligt er vores fokus først og fremmest rettet mod Folketingets energi- og klimaordførere. Vi har foreløbig haft møder med ordførerne fra regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Vores udgangspunkt er, at energi- og klimapolitikken skal formuleres med et stort hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne,” understreger Søren Büchmann Petersen.

For at blive inddraget i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets forberedelser til regeringens udspil til forhandlingerne holder Dansk Erhverv linjen varm til ministeriet. Dels gennem kontaktmøder med embedsmænd i ministeriet, og dels med ministeren, Lars Chr. Lilleholt.

Han var i december gæst hos Dansk Erhverv til en rundbordssamtale med en række medlemsvirksomheder.

Hovedpunkterne i Dansk Erhvervs ønsker til energipolitikken 2020-2030 ser således ud:

• Omkostningseffektiv, omkostningsbevidst og teknologineutral omstilling af energisystem og energiforbedring.
• Udbygning af vedvarende energi og energiforbedring skal betragtes som to ligeværdige muligheder i den grønne omstilling.
• Fjerne den nuværende forskelsbehandling i energiafgiftssystemet for erhvervslivet.
• Fremme genbrug af overskudsvarme.
• Regeringen skal frem mod 2025 forfølge og realisere det effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren på 5,9 milliarder kr., som regeringen selv har beregnet.
• Fremme ESCO-modeller, hvor energiinvesteringer i bygninger afdrages i takt med deres energibesparelser.