Gemt

Ny bekendtgørelse og vejledning om kosttilskud

D. 1. januar 2018 trådte en ny bekendtgørelse om kosttilskud i kraft. Samtidig er vejledning om kosttilskud blevet opdateret.

Nyhed

En ny bekendtgørelse om kosttilskud er netop trådt i kraft (nr. 1239 af 27. november 2017). Kosttilskud kan dog produceres og mærkes i henhold til den forrige bekendtgørelse (nr. 39 af 12. januar 2016) indtil den 1. januar 2020. Kosttilskud, der er lovligt produceret og mærket inden den 1. januar 2020, kan markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.

De væsentligste ændringer i den nye bekendtgørelse om kosttilskud er, at en række nationale bestemmelser ophæves. Det drejer sig bl.a. om de fastsatte minimums- og maksimumsmængder samt visse mærkningskrav. Med ophævelsen stilles danske virksomheder nu som andre virksomheder i EU.

Se den nye bekendtgørelse om kosttilskud

Samtidig opdateres Fødevarestyrelsens vejledning om kosttilskud

Kontakt

Fødevarer

Saoirse McKeever Andersen

Fagchef for fødevarer