Uklare EU-krav om "tilgængelighed"

”NB! Artiklen er skrevet i januar 2018, hvor sagen stadig blev behandlet politisk. Direktivet (European Accessibility Act) blev vedtaget i 2019 og skal implementeres i dansk lov inden 2022 med ikrafttrædelse i 2025.

Mikrovirksomheder med færre end 10 medarbejdere eller en årlig omsætning under 2 mio. Euro er undtaget fra lovgivningen”.

EU vil med et nyt og omfattende direktiv kræve, at virksomheder gør deres produkter og tjenester tilgængelige for borgere med handicap. Dansk Erhverv er helt enig i målet om tilgængelighed, men er alligevel bekymret over, at forslaget er uklart og risikerer at blive uforholdsmæssigt dyrt for virksomhederne.

Handicappede skal kunne handle som om, de ikke har et handicap. Det vil sige, at for eksempel synshandicappede skal kunne navigere, købe og betale i netbutikker, mens kørestolsbrugere skal kunne nå selvbetjeningsautomater.

Det er målet med EU’s Tilgængelighedsdirektiv - European Accessibility Act. Hovedindholdet ligger fast, og i løbet af foråret vil Ministerrådet, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet forhandle de sidste detaljer i direktivet på plads.

Christian Sestoft, chefkonsulent i Dansk Erhverv, konstaterer, at den politiske proces er båret af et stærkt ønske om at sikre fuld tilgængelighed for alle borgere. Men desværre sker det uden helt klare anvisninger af, hvordan det praktisk kan gøres, og hvad konsekvenserne vil være for virksomhederne. For eksempel frygter brancheforeningen Danske Forlag for lyd- og e-bøgernes fremtid, at direktivet forhindrer, at forlag og forhandlere ikke kan anvende løsninger, hvor filerne er beskyttet mod piratkopiering. Direktivet tager ikke højde for, at de fleste EU-lande har blindebiblioteker, som netop kan servicere og bistå de blinde.

Teknologien er ikke fuldt udviklet endnu
”Selve målet med direktivet er sympatisk. Nemlig at hjælpe svage borgere til at fungere fuldgyldigt i det moderne samfund. Det er tydeligt, at hensynet til de økonomiske konsekvenser for virksomhederne er kommet i anden række. Europa-Kommissionen har derfor aldrig udarbejdet en konsekvensanalyse,” fastslår Christian Sestoft.

”Der er generelt en forventning om, at den teknologiske udvikling vil hjælpe virksomhederne et stykke ad vejen. Men teknologien er ikke fuldt udviklet endnu. Derfor vil indfasningsperiodens længde have stor betydning for virksomhederne,” siger han.

Dansk Erhverv arbejder på at gøre direktivet og den kommende implementering i Danmark så lidt byrdefuld for virksomhederne som muligt, blandt andet gennem klare regler. På flere områder er direktivet desværre stadig uklart og mangler proportioner.

”Balancen mellem på den ene side et politisk krav om fuld tilgængelighed i alle situationer og på den anden side virksomhedernes omkostninger kan ikke skrives på en formel. Men det er klart, at der skal være sammenhæng mellem det antal borgere, der tilgodeses af direktivet, og de omkostninger, det medfører for den enkelte virksomhed,” påpeger Christian Sestoft.

E-handelsvirksomheder skal allerede nu indtænke tilgængelighed
Dansk Erhverv forudser, at især e-handelsbutikker vil møde en stor opgave i at udvikle nye hjemmesider, der lever op til tilgængelighedskravene:

”E-handelsvirksomheder får formentlig 5-6 år fra den kommende sommer til at leve op til de nye tilgængelighedskrav. Nogle kan omprogrammere eksisterende systemer. Andre må bygge en ny hjemmeside fra bunden,” fastslår Tine Marie Andersen, konsulent i Dansk Erhvervs handelsmarked.

Webbutikkers hjemmeside skal, for at kunne betjenes af synshandicappede, kodes efter internationale standarder for webtilgængelighed. Det kræver viden, tid og penge.

”Tilpasning af hjemmesidens arkitektur er imidlertid kun den halve opgave. Bagefter skal virksomheden løbende sikre, at for eksempel nye billeder ledsages af underliggende tekst, som hjælpe-software kan læse højt. Der ligger derfor en uddannelsesopgave i forhold til medarbejderne, der løbende vedligeholder hjemmesiden,” siger Tine Marie Andersen.

Dansk Erhverv har anslået, at omkostningerne for danske e-handelsvirksomheder vil beløbe sig til 340 millioner kr. som en engangsomkostning for implementering og derefter løbende omkostninger på 12 millioner kr. til medarbejdere, der skal opdatere hjemmesiderne.

Risiko for at CE-mærket skal omfatte tilgængelighed
Et af de elementer, Dansk Erhverv er meget kritisk overfor, er ønsket om at lade CE-mærket omfatte tilgængelighed:

”CE-mærket er tænkt som et produktsikkerhedsmærke. Det angiver, om et produkt efterlever EU’s miljø- og produktsikkerhedskrav og dermed må sælges til de europæiske forbrugere. I sidste ende kan det betyde, at et ellers sikkert produkt ekskluderes fra markedet, fordi det ikke er tilgængeligt. Det er ikke gavnligt for hverken virksomheder eller forbrugere,” siger Tine Marie Andersen.

Dansk Erhverv har fulgt de politiske forhandlinger tæt og leverer løbende input til Transport-, Bygnings- og Boligministeriets samt Erhvervsministeriets embedsmænd, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentets ordfører på forslaget, Morten Løkkegaard. Han har ydet en stor indsats for at imødekomme de udfordringer, som blandt andre Dansk Erhverv har peget på.

Blandt budskaberne er også et ønske om ikke at fastlåse den teknologiske udvikling via for omfattende og skrappe tilgængelighedskrav.

Mindre virksomheder undtages fra direktivet
Det ser ud til, at mikrovirksomheder med under 10 ansatte og mindre end 2 millioner euro i årlig omsætning ikke vil blive omfattet af direktivet.

Direktivet undtager derudover tjenester, hvis det vil være uforholdsmæssigt dyrt at ændre tjenesten til de nye krav, eller hvis det vil indebære en radikal ændring af selve tjenesten. Her vil myndighederne kunne forlange dokumentation, der begrunder en eventuel undtagelse.

Direktivet forventes at træde i kraft i Danmark i 2021 med en indfasningsperiode på yderligere 2-3 år.