{{title}}
{{body}}
{{tagline}}
{{body}}
| {{tag}}
{{body}}
{{body}}
{{item.label}}
{{f.label}}
{{Body}}
{{receiptRedirectText}}
Fejlkode: {{resetErrorCode}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{hintTitle}}
{{hintBody}}
{{data.labels.body}}
{{data.labels.body}}
Her kan der kun vælges en:
Her kan der vælges flere:
Bemærk: ved valg af flere bliver søgningen smallere!
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{labels.errorBody}}
{{labels.noResultsBody}}
{{scrollHint}}
{{textLabels.successBody}}
{{data.qrText}}
{{Description}}
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{item.location}}
{{item.prices[0].value}} kr. ({{item.prices[0].label}}) / {{item.prices[1].value}} kr. ({{item.prices[1].label}})
{{errorBody}}
{{noResultsBody}}
Her kan du som firmaadministrator ændre de 5 primære kontaktpersoner i jeres firma.
{{headerSubText}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{headerSubText}}
{{additionalInformation.sustainability.subtitle}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionFocus}}
{{additionalInformation.sustainability.carbonReductionPotential}}
{{additionalInformation.investors.subtitle}}
{{additionalInformation.investors.businessModel.label}}
{{additionalInformation.companyStatus.label}}
{{additionalInformation.companyOtherArtifacts.label}}
{{modal.modalCorrelationIdDisclaimer}}
{{eventCard.text}}
Politikere og erhvervsledere må stå sammen for at udnytte Danmarks digitale potentiale og løse vores digitale udfordringer.
Kronik af Kathrine Stampe Andersen, bragt i Børsen den 30. juli 2018
Danmark skal være et førende digitalt vækstmiljø i Europa. Det er målsætningen i Digital Hub Denmark - et nyt og ambitiøst offentlig-privat partnerskab mellem Staten, Dansk Erhverv, Dansk Industri og Finans Danmark.
I Dansk Erhverv ser vi meget frem til arbejdet i hub'en, for det digitale potentiale er enormt, men det kan ikke indfries uden en ambitiøs og offensiv indsats fra både politikere og erhvervsledere.
En af de digitale udfordringer, Danmark står overfor, er den åbenlyse forskel på studerendes uddannelsesforløb og den digitale virkelighed, som møder dem på arbejdsmarkedet. En anden udfordring er lovgivning, som ikke følger med den teknologiske udvikling og ikke tager højde for nye, digitale forretningsmodeller, og som derfor fører til ulige konkurrencevilkår.
Radikal digital forandring
Det erhvervsliv og arbejdsmarked, vi kender i dag, er ganske enkelt under radikal, digital forandring, og vi har endnu kun set begyndelsen på automatiserede kontorfunktionærer og vidensarbejdere.
Men i en ikke så fjern fremtid vil vi se alt fra advokater til journalister, investorer og bankfolk blive udfordret af automatiserede processer og kunstig intelligens.
Vi taler om teknologiske løsninger baseret på avancerede, lærende algoritmer - såkaldt digitale opskrifter, der kan sætte den rigtige pris, finde den hurtigste rute, skrive artikler, automatisere processer i industrien, minimere spild og handle den rigtige aktie.
Inden for alle sektorer vil virksomheder få stadig flere interne algoritmer knyttet til deres forretning, og hermed bliver data og indsigt til aktiver, der kan deles og sælges. Algoritmer er eksempelvis konkurrencedygtige, når det handler om at ramme det rette match mellem virksomheder og dets ansatte, og det vil få betydning for fremtidens rekrutteringsprocesser i virksomheder og vikarbureauer.
Nye digitale teknologier udfordrer altså det traditionelle danske arbejdsmarked. Både ved at automatisere job og ved at sætte job i fri konkurrence på det globale marked.
Denne form for disruptiv forretningsudvikling stiller nye krav til den klassiske lønmodtager og opfattelsen af, at man ansættes i en given virksomhed inden for en given branche.
I det hele taget vil brancheskel i de kommende år blive mere udviskede.
Kompetencer vil - med den transparens, som følger af internettet - flyde på tværs af disse i en ny form for "on-demand økonomi".
Samtidig vil virksomhedernes mere løse organisering føre til, at langt flere vidensarbejdere ser sig selv som frie fugle, der følger de spændende opgaver snarere end en given virksomhedsstrategi.
Vi skal tilpasse os
Belønningen ligger så at sige i evnen til at løse en given opgave på rette tid og sted, snarere end i loyalitet til en bestemt virksomhed. Udviklingen stiller nye krav til både uddannelsesinstitutioner, virksomhedsledere og fremtidige samarbejdsmodeller. Og den forudsætter nye tilgange til fundamentale spørgsmål i samfundet.
I Dansk Erhverv er vi først og fremmest optagede af, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad tilpasser deres uddannelser til fremtidens behov.
Vi har brug for flere dybe kompetencer inden for vigtige og højt specialiserede funktioner.
Men samtidig må vi ikke overse betydningen af kommercielle kompetencer. For det andet er vi optagede af, at lederne tager teknologierne til sig som en løftestang for vækst. Fremtidens ledere må ikke være i tvivl om, at teknologiforståelse fremover bliver en central færdighed, som ikke er forbeholdt forskere og studerende.
Fremtidens arbejdsstyrke skal løbende og livslangt uddannes og opkvalificeres.
For det tredje stiller nye teknologier og en arbejdsstyrke under livslang uddannelse krav til vores organisering og fleksibilitet.
Vi skal forstå at tilpasse os nye forretningsmodeller, samfundsmæssige strukturer og adfærdsmønstre blandt både kunder og medarbejdere.
Svær, men vigtig opgave
Vores lovgivning skal sikre sektorneutralitet, lige konkurrencevilkår og beskyttelse af rettigheder.
Men samtidig skal den give plads til nye produkter og processer, som kan bane vej for øget indtjening og vækst og ruste virksomhederne i konkurrencen med andre virksomheder.
Det er ikke en nem opgave, vi har sat os selv på, men vi er ikke et sekund i tvivl om, at vi skal tage de nye teknologier til os og forstå den kunstige intelligens som både vores konkurrent og kollega.