Gemt

Ikke prangende, men dog stadig økonomisk vækst i Europa

Eurostat offentliggjorde tirsdag første bud på væksten i Europa frem til og med 2. kvartal i år. Tirsdagens tal viser, at europæisk økonomi holder væksttempoet fra i starten af året. Således voksede europæisk økonomi med 0,4 pct. i 2. kvartal, mens væksten for euroområdet ligger på 0,3 pct. I 1. kvartal lå væksten for begge områder på 0,4 pct

Nyhed

Dagens økonomiske kommentar af økonom Jonas Spendrup Meyer

Ikke prangende, men dog stadig økonomisk vækst i Europa

Eurostat har offentliggjorde tirsdag første bud på væksten i Europa frem til og med 2. kvartal i år. Tirsdagens tal viser, at europæisk økonomi holder væksttempoet fra i starten af året. Således voksede europæisk økonomi med 0,4 pct. i 2. kvartal, mens væksten for euroområdet ligger på 0,3 pct. I 1. kvartal lå væksten for begge områder på 0,4 pct.

Hen over året (fra 2. kvartal 2017 til 2. kvartal 2018) lyder den økonomiske vækst i Europa på 2,2 pct., og 2,1 pct. i Eurozonen isoleret set. Det er fortsat en solid vækst, men det virker dog desværre til, at væksten i Europa lige er gået et gear ned i 2018 i forhold til 2017. Dagens tal er stadig ok nyt for dansk økonomi. Når Europa holder snuden i vækstsporet, er det godt for en lille åben økonomi som den danske, da vi i høj grad lever af at kunne afsætte varer og tjenester til landene omkring os.

For ikke mange uger siden var der er en reel risiko for at EU og USA skulle ud i en decideret handelskrig. Heldigvis synes denne fare dog at være drevet over for nu. Skulle risikoen for en handelskrig blusse op igen, kan det dog på sigt risikere at bremse det europæiske opsving. Lige nu og her kunne en forklaring på, at vi ser lidt lavere vækstrater i Europa nu i forhold til sidste år være, at de ledige ressourcer på arbejdsmarkedet er blevet færre i forhold til for et år siden. Ledigheden i Europa er på sit laveste niveau siden slutningen af 2008, hvilket ikke kan afvises at spille ind på det lidt lavere tempo på væksten. 

Når det er sagt, så skal vi naturligvis være glade for det europæiske opsving – og det ser glædeligvis ud til at fortsætte i år. Den økonomiske fremgang har allerede sikret rekordhøj europæisk beskæftigelsen, men presset på særligt de nordeuropæiske arbejdsmarkedet kan forventes at stige over de kommende år, hvilket kan gøre det en stadig stigende udfordringat rekruttere medarbejdere fra vores nabolande til vores varme arbejdsmarked.