Gemt

Sikkerhedsstyrelsen finder alvorlige fejl på mobilopladere

Hvordan sikrer du, at du sælger sikre mobilopladere? Få 4 gode råd her.

Nyhed

Sikkerhedsstyrelsen har igennem de seneste måneder testet mobilopladere for fejl. 10 ud af 25 testede opladere havde alvorlige fejl, som betyder, at de kan bryde i brand, eller at man kan få alvorligt stød, når man bruger dem.

Som sælger af opladere er det vigtigt, at du er sikker på, at de produkter, som du sælger, er lovlige og sikre.

4 råd: Sådan sikrer du, at dine mobilopladere er lovlige og sikre 

Virksomheder kan tjekke fire ting, der sikrer, at de samarbejder med seriøse fabrikanter af mobilopladere: 

1. Brugervejledningen og evt. advarsler på dansk skal medfølge.

2. Fabrikantens navn eller mærke og fabrikantens fysiske adresse skal være på produktet*.

3. Hvis produktet er produceret udenfor EU, skal EU-importørens fysiske adresse også være på produktet*.

4. Spørg evt. efter en EU-overensstemmelseserklæring for produktet. I den erklærer fabrikanten, hvilke EU-direktiver produktet overholder. Erklæringen skal altid være udstedt og underskrevet af fabrikanten.

*Hvis mobilopladeren er meget lille, kan adresserne være i brugervejledningen.

Læs Sikkerhedsstyrelsens pressemeddelelse her

Du kan se fotos og beskrivelser af farligere el-produkter her

Kontakt

Handel

Henrik Lundgaard Sedenmark

Fagchef for betalinger og detailhandelssikkerhed
Medarbejderprofil