Fremtidens mobilitet skal udvikles i fællesskab

De fleste har nok hørt om MaaS under en eller anden form for betegnelse, men det er nok de færreste, der kan give et kort og præcist svar på, hvad MaaS indebærer, og hvilken betydning det vil få for os som enkeltpersoner.

Transportministeriet har netop udgivet en rapport: Mobility-as-a-Service - Strukturel analyse af digital infrastruktur, der kortlægger MaaS’ indvirkning i det offentlige og i det private.

MaaS er i sin kerne en teknologisk platform, f.eks. i form af en app, der giver brugerne mulighed for at planlægge, betale for og gennemføre en transport eller rejse.

Det lyder måske ikke så nyt, hvis man tænker på rejseplaner og andre værktøjer på nettet, der giver folk mulighed for at finde ud af hvilket tog eller bus, som de skal tage. Det, der adskiller den fra de traditionelle løsninger, er, at det er en meget mere fleksibel og individuel service.

Når en bruger står og har brug for at komme frem til sin destination, er det centralt, at det sker hurtigst muligt, på den nemmeste måde, til den bedste pris, til tiden og til rette lokation. Når der ikke står ”billigste pris”, så hænger det sammen med, at det er det parameter, der varierer mest fra person til person. Nogen vil bare gerne frem uanset kvaliteten, mens andre er villige til at betale for luksus eller ønsker én bestemt transportform.
Det er samtidigt det centrale konkurrenceelement for aktørerne imellem.

Hvor langt er vi?
Det bedrøvende svar er, at vi ikke er kommet ret langt endnu, når man sammenligner os med f.eks. Finland, der allerede nu har fuldt integrerede MaaS-løsninger som f.eks. Whim, der har vist sig at være et reelt alternativ til den privatejede bil. Det kan blandt andet ses på den markante stigning i brugen af offentlig trafik i Helsinki, der steg fra 48 pct. til 74 pct.

Befolkningen har i høj grad allerede det nødvendige udstyr til at kunne anvende MaaS-løsninger, da smartphones er allemandseje for dem, der bevæger sig rundt i trafikken. Stopklodsen er i stedet det manglende samarbejde mellem de private aktører indbyrdes og med det offentlige i særdeleshed. 

Hvis alle arbejder på deres egne systemer, så kommer vi til at stå med en masse løsninger, der ikke kan tale sammen. Resultatet bliver, at man som bruger ikke er kommet et hak videre. Delebilen skal bestilles på en app, der er udarbejdet af et firma og derfor ikke fortæller, at konkurrentens bil faktisk er tættere på, og at man ikke kan betale for den efterfølgende togtur eller flybillet, medmindre man går ind på to andre apps, hvor man i øvrigt også skal oprette sig.

Hvordan kommer vi videre?
MaaS stiller krav til en anden form for åbenhed, end man er vant til, når man driver virksomhed. Teknologineutrale og fælles teknologiske løsninger er vejen frem. Brugerne skal have den oplevelse, at de med få tryk har fået styr på alt om deres transport og blot skal nyde turen uanset transportformerne, der indgår i den.

Opgaven med at få det til at lykkes varetages helt klart bedst af det private erhvervsliv. Det er ikke en offentlig opgave alene, selvom de naturligvis skal stille deres egne services til rådighed igennem MaaS-platformen på lige fod med alle andre. Kun på denne måde sikrer vi en sund konkurrence på området, der både vil være med til at udvikle produkterne og gøre dem tidssvarende, så de rent faktisk reflekterer brugernes behov og ønsker.

De positive effekter, som reducering af trængsel, forurening, bedre anvendelse af vores transportmateriel og en lettere hverdag for f.eks. pendlerne, taler for sig selv. 

Mulighederne for at bringe Danmark på verdenskortet er ikke kørt fra os endnu, men vi skal heller ikke sætte os mageligt tilbage. I stedet skal der arbejdes for gode rammevilkår for udbyderne af MaaS-ydelser som f.eks Green Mobility, de danske biludlejningsvirksomheder og en lang række andre aktører, der arbejder på at udvikle området.