; ;
Gemt

Save the date: Detailhandlens Fagprøvepris og Danish Retail Award 2018

Vil du være med, når vi fejrer nogle af de bedste talenter inden for detailhandlen? Hvis svaret er ja, så læs med her og tilmeld dig allerede nu.

Nyhed

Mandag den 24. september 2018, kl. 9.30 – 14.30 afholder Dansk Erhverv traditionen tro en festlig begivenhed på Børsen, hvor undervisningsminister Merete Riisager uddeler Detailhandlens Fagprøvepris til tre af de bedste elever, der har udmærket sig gennem deres fagprøve på erhvervsuddannelsen inden for detailhandel.

Arrangementet, der i år kan fejre 20 års fødselsdag, uddeles fremover i et samarbejde med HK Handel. Formålet med samarbejdet er at sætte fokus på detailhandelsuddannelserne og finde de unge og spirende talenter, der kan være med til at løfte detailhandelsbranchen til nye højder.

Samme dag uddeles Danish Retail Award, hvor tre entusiastiske og forandringsskabende butiks- eller varehuschefer vil blive honoreret med en særlig pris for at have vist ekstraordinære, synlige resultater og nytænkning i butikken.

Kom og hør en række spændende oplægsholdere give deres bud på, hvad introduktion af ny teknologi betyder for detailhandlen.

Du kan allerede nu tilmelde dig arrangementet ved at følge nedenstående link. Du er velkommen til at invitere kollegaer, medarbejdere eller andre, der kan have en interesse i at fejre dagen sammen med os.