Yderligere krav mod forskelsbehandling kan blive dyrt for virksomhederne

Med et endnu bredere forbud fra den 1. juli 2018 mod forskelsbehandling på grund af handicap sætter regeringen og et enigt folketing forhåbentlig et punktum for historier i medierne om for eksempel restauranter og diskoteker, der har afvist gæster med handicap med henvisning til, at de medbringer en kørestol eller førerhund.

På arbejdsmarkedet har forskelsbehandling på grund af handicap været forbudt siden 2004. Men uden for arbejdsmarkedet har borgere med handicap manglet den samme beskyttelse mod forskelsbehandling, som allerede gælder i forhold til blandt andet køn, race og etnisk oprindelse.

Ligebehandlingsnævnet kan tilkende godtgørelse
I loven er det også præciseret, at en instruks om at forskelsbehandle en person på grund af dennes handicap betragtes som forskelsbehandling. Det kunne - hypotetisk set - være tilfældet, hvis en feriehusudlejer instruerer ansatte i ikke at udleje bestemte huse til borgere med handicap.

Med loven indføres samtidig en adgang til at klage til Ligebehandlingsnævnet, som får mulighed for at tilkende den krænkede en godtgørelse.

Loven slår også fast, at det vil være ugyldigt, hvis en person med handicap aftaler at give afkald på sine rettigheder.

”Saglig” forskelsbehandling vil være tilladt
Både direkte og indirekte forskelsbehandling vil i særlige tilfælde være mulige, såfremt forskelsbehandlingen har et sagligt formål. Det ”saglige” skal afgøres i den konkrete situation, som kan være hensynet til personens eller andres sikkerhed. Det kan for eksempel være, hvis en udadreagerende person med udviklingshæmning afvises eller sættes af en bus af hensyn til de øvrige passagerers sikkerhed.

Virksomheder har allerede fokus på borgere med handicap
Dansk Erhverv støtter den nye lov og har fulgt forhandlingerne tæt for at sikre, at reglerne kommer til at virke i dagligdagen ude i virksomhederne.

Chefkonsulent Christian Sestoft, Dansk Erhverv, vurderer, at langt de fleste virksomheder ser borgere med den ene eller anden form for funktionsnedsættelse som en vigtig og stor kundegruppe.

”Virksomhederne bestræber sig på at være åbne for alle kunder uanset eventuelle handicap. I markedsføring vil man meget ofte kunne finde detaljerede oplysninger om for eksempel sommerhuse eller hotelværelser, der er særlig kørestolsvenlige, udstyret med specielle hjælpemidler eller har lettilgængelige adgangsforhold,” siger han.

Det nye forbud giver virksomhederne tryghed
Det er trygt for virksomhederne, at Ligebehandlingsnævnet fremover får mulighed for at tage stilling til forskelsbehandling i en konkret sag. Uden forbuddet mod forskelsbehandling har virksomheder kunnet føle, at de stod i et ingenmandsland. Især sociale medier har hurtigt kunnet sprede utilfredse borgeres oplevelser og anklager uden, at en uafhængig institution har kunnet vurdere de faktiske forhold i sagen.

For at sikre, at loven lever op til intentionerne, skal der hvert år følges op via oplysninger fra Ligebehandlingsnævnet. Efter tre år skal der foretages en mere uddybende evaluering. Det glæder Dansk Erhverv.

”Sagerne i Ligebehandlingsnævnet kan give os ny viden. Den kan bruges i en eventuel forebyggelsesindsats på de områder, der måtte vise sig at være problematiske,” siger Christian Sestoft.

Risiko for at krav bliver elastik i metermål
Af den nye lov fremgår eksplicit, at den ikke stiller yderligere krav til rimelig tilpasning og tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning. Det betyder for eksempel, at Ligebehandlingsnævnet ikke vil kunne afgøre, at en restaurant eller et museum skal opsætte en rampe eller lignende for at sikre tilgængelige forhold. Dette har vakt kritik fra især handicaporganisationers side.

For at få flertal for loven måtte regeringen love Folketinget, at Finansministeriet inden udgangen af september 2018 vurderer de erhvervsøkonomiske konsekvenser ved at indføre et princip om ”rimelig tilpasning”. Herefter vil et eventuelt lovforslag kunne tage højde for de økonomiske konsekvenser og en overskuelig afgrænsning og implementering.

Rimelig tilpasning indebærer, at en kunde kan kræve af en virksomhed, at tilbud og ydelser bliver tilpasset, så personer med handicap vil kunne benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne som personer uden handicap.

”Set med erhvervsøjne risikerer et krav til den enkelte virksomhed om ”rimelig tilpasning” til den enkelte kunde at blive elastik i metermål. Det gør det umuligt for virksomheder på forhånd at vide, hvad de præcist skal gøre for at undgå beskyldninger om forskelsbehandling. I debatten er der meget forskellige opfattelser af, hvad der i givet fald ville være omfattet af rimelig tilpasning,” siger Christian Sestoft.

Skal pengene bruges på én eller flere?
Selvom Dansk Erhverv klart foretrækker at bevare den nuværende sektorspecifikke regulering, som tydeligt anviser, hvordan virksomheder skal indrette sig i forhold til borgere med handicap, for eksempel ved nybyggeri eller passagertransport, vil organisationen naturligvis medvirke til at belyse konsekvenserne ved et eventuelt lovkrav om ”rimelig tilpasning”.

”For virksomhederne vil det altid være en balancegang, om indsatsen skal rettes mod en enkelt borgers eller gruppes behov. Pengene kan jo kun bruges én gang. I mange virksomheder vil der ofte være fysiske forhold, indrettet for år tilbage, som ikke er handicapvenlige, uden at det skyldes noget ønske om forskelsbehandling. Ligeledes vil der være aktiviteter, som ikke kan gennemføres af handicappede, uden at det kan anses for forskelsbehandling,” siger Christian Sestoft.

Svær opgave at vurdere prisen på ”rimelig individuel tilpasning”
”Det politiske ønske om at indføre et krav som ”rimelig individuel tilpasning” er forståeligt og sympatisk. Nye krav skal dog være rimelige i forhold til, hvad det skal koste virksomheden,” siger Christian Sestoft og fortsætter:

”Det er også vigtigt at kende virksomhedernes forventede omkostninger til at efterleve reglerne. Derfor er regeringen nødt til at definere og afgrænse begrebet ”rimelig tilpasning” præcist. Ellers er det umuligt at sætte tal på.”

Dansk Erhverv er i færd med at analysere eksempler fra debatten om ”rimelig tilpasning”. Resultatet vil blive spillet ind til Finansministeriet, der arbejder på konsekvensanalysen. Undervejs er Dansk Erhverv naturligvis åben for dialog med medlemsvirksomhederne og modtager meget gerne synspunkter og viden.